Socialmarathon 2016

Så lakkede tiden ud på året og det blev endnu engang tid til det nu traditionsrige Socialmarathon.

Når man render for 4 år i træk må det være en tradition.

Som vanligt stiller jeg op på hold 5 med hyggeholdet på 2½ time og med den fantastiske Warny Saurbrey som holdkaptajn. Og som noget nyt med hans datter som løbemakker. De mange ture han løber om året må nu har smittet af. Og det kan vel kun gøre farmand stolt…

Jeg vil ikke just sige jeg var klar på udfordringen. Familien har ligget underdrejet med influenza siden starten af december. Og det ligner dem nu ikke sådan lige at få nedlagt mig som et andet jagtbytte, men måtte desværre ned og bide i madrassen 27. december.

I bagklogskabens klare lys var det måske ikke så smart at stille til start, men hvem kan sige nej til et løb som Socialmarathon trods lidt sygdom. Man kan også sige jeg lærte at hyperventilere 21 km, for lungeplads var der ikke ret meget af. Men det gik nu ganske pænt trods alt. Det var vanvittigt hårdt, men usandsynligt hyggeligt som altid.

I år havde vi faktisk en relativ stor gruppe. Det gjorde jo lidt ekstra ved hygge og ikke mindst tanken om at vi så har fået samlet mere ind til børne- og ungeprogrammet på Rigshospitalet.

Løbet var som vanligt moster hyggeligt, og vanen tro med tre fantastiske indlagte depoter. Da vi løber ruten med uret byder depot 1 ved Motionsklubbe Amager på lune æbleskiver og alt det andet… Depot 2 ved Operaen på Holmen byder på kage, slik og alt det andet og sidste og 3. depot på Strandlodsvej slutter af med skøn varm chokolade og igen alt det andet… 🙂

Det virker lidt som om der også er gået et lille konkurrence moment i hvem der krydser målstregen først mellem min gode ven Thomas og jeg. Og trods lungernes kapacitet måtte vi se i øjnene, at Thomas må vente et år mere endnu 🙂

Tusinde tak for endnu en fantastisk løbeoplevelse, glæder mig allerede til næste gang hvor der er 5 års jubilæum…

Keep moving…

Det med at have et mål…

Det med at have et mål med det man gør er vel i virkeligheden det der driver værket. Det er vel også den devise jeg “løber” efter.

Jeg træner rigtig meget, nogle synes måske ikke det er alverden og andre synes det er det rene vanvid, men det hele skal vel blot ses ud fra ens egen perspektiv og hvad der giver mening for én selv.

Der er vel ikke et præcis korrekt svar, altså så længe man ikke går på kompromis med sit liv og lemmer.

For mig giver det den bedste mening at løbe ca. 70 km i gennemsnit pr. uge fordelt på 5 træningspas, sådan har det nu engang været de sidste godt 1½ år efter jeg trådte mine spæde skridt ind på ultra trail scenen.

Rekorder er ikke det jeg gør det i, er både for gammel og “tung” til rekorder, min filosofi er at det skal være en god og til tider udfordrende oplevelse. Og for alt i verden: det er jo bare for sjov!

Jeg er dybt fascineret af hvor “taknemlig” kroppen er og hvilken forunderlig motor vi er udstyret med. Næsten ligegyldig hvad man byder den arbejder den bare videre. Nå ja ind imellem klager den og skriger på opmærksomhed, men den arbejder bare videre og behandler man den med respekt kan man udrette den ene forunderlige ting efter den anden.

Men husk at behandle dem med respekt og lyt til den ellers bryder den ned.

Da jeg rundede de 3000 kilometer for første gang på ét årsværk nogensinde i løbeskoene her i december 2016, havde jeg det lidt ligesom med en gammel bil. Gad vist hvad der sker når triptælleren runder 300.000 km…. Men ak hverken skader, snublen eller en stor målportal med et kæmpe heppekor…. motoren fortsatte ufortrødent mod kilometer 3001.

Nu ser jeg bare frem til årets sidste løb som traditionen tro bliver Social marathon for 4. år i træk sammen med fruen. Et fantastisk vel arrangeret velgørenhedsløb på Amager til fordel for børne- og ungeprogrammet på Rigshospitalet. Her skal du læse om sidste år da vi bl.a. løb sammen med Per Larsen, den rare forhenværende chefpolitiinspektør og formand for børnerådet. Og lur mig om Warny Saurbrey ikke igen er holdkaptajn på hold 5 med kniv skarp præcision på tiden.

Jeg ved ikke hvad du vil i 2017, men min motor skal have mange flere oplevelser både til nye ultra løb, som i 2017 bl.a. vil bestå af Ultracup’en, men den skal bestemt også have det sjovt til de mange træningspas der går forud, ellers kan man jo lige så godt lade være.

Jeg er i en konstant stræben på at blive den bedste løber jeg kan uden af give alt for meget slip på mine “syndere” som jeg holder så meget af.

God jul & godt nytår

Keep moving…

Lufthavnen Rundt – Strandparken 2016

Normalvis er det mig der løber det årlige Lufthavnen Rundt – Standparken første søndag i november som Motionsklubben Amager afholder. Det har været sådan, at jeg har løbet denne halv marathon som Lufthavnen Rundt er.

Første gang jeg løb turen var det med vognkommandør Zacharias ved roret i 2013 og her fik han sin første officielle ½ marathon tid.

Men nu har de også en anden skjult perle, nemlig den 10 kilometer lange Stransparken. Dvs. ruten er kun 5 km, så man løber turen 2 gange og når man rammer mål 1. gang runder man en kegle (altså ikke mig) og så tager man en tur mere.

Scenen var sat til at Sebastian og Lisa skulle løbe i år. Og rygtet ville vide Sebastian glædede sig efter succesen i Greve til Sydkysløbet.

Det var en kold morgen og nok i virkeligheden så koldt at Gabriella ikke gad tage med denne morgen. Zacharias og jeg pakkede os godt ind i flyverdragt og ekstra tøj for heppere måtte der med.

20161106_094459-kopi

Vel ankommet i Kastrup havn ved motionsklubbens lokaler var der afhentning af startnumre og ellers bare rimelig god ventetid til start. Måske i virkeligheden for længe for det var koldt og de arme to løbere var ikke lige iklædt til den slags vejr.

20161106_094455-kopi

Kl. 10.15 lød startskuddet og away they went. Top motiveret var de to skarpe løbere i gang med dagen opgave (måske for at genvinde varmen i kroppen). Og i al sin enkelthed gøre det bedre end sidst. Jeg synes tiden i målområdet fløj afsted, inden jeg fik set mig om kom de første løber for at runde keglen. Nuvel i en voldsomt højt pace, men det var faktisk hyggeligt for os tilskuere at der nu var liv i målområdet. Det gav ligesom en fornemmelse at at være “med” i hele løbet.

Efter små 30 minutter var det vores tur til at heppe og huje, her kom de så “Dream Team”, som en ægte velsmurt tyske motor blev der arbejdet målrettet på opgave. Og inden man fik set sig om var de ude på ruten igen. Det var en stor oplevelse at være med dem bare dette lille stykke af turen.

Der skulle så ikke engang gå 30 minutter mere før vi fik lov at heppe igen. Det var jo helt vildt det her, for fuld damp kom Sebastian tromlende op af opløbet. Det skulle vise sig at at “Dream Team” på vejen havde beslutter at køre negativ split på de sidste kilometer på trods af pace hele vejen havde været lige så stabilt som verdensuret i Frankfurt.

I tiden 00:55:43 krydsede Sebastian målstregen og med Lisa på baghjul et enkelt sekund efter. Rygtet vil vide der her var tale om matchfixing. Jeg vælger dog at se sagen fra en anden vinkel.

Sebastian fik en plads som nr. 75 af 161 løbere der gennemførte Strandparken 10 km denne kolde morgen i november.

20161106_111145-kopi

Nu leges der så lidt med tanken om Sebastian skal med til sit første velgørenhedsløb. Nemlig Socialmarathon på kvart marathon distancen som afholdes 31. december 2016 om formiddagen, men han mangler en makker, da mor og far løber deres traditionsrige ½ marathon på 02:30:00 holdet.

Er du Sebastians makker til Socialmarathon når der skal løbes 10.555 km i roligt tempo og i samlet flok ?? Skriv endelig til os…

Jo flere jo bedre – der samles ind til ungerne på Rigshospitalet.

Keep moving…

Garmin Trailman ultra 25K

Aftalen var én af dem og valget stod jo mellem Dollerup Tral 60K eller Garmin Trailman ultra 50K som årets sidste ultra. Og har du fulgt med på bloggen ved du jo jeg fik pisk i Viborg. Efter en lille uges pause hvor læggen fik fred til at hele og der kom gang i stængerne igen begyndte det at prikke i kroppen igen.

trailman_logo

Det er uge 42, ungerne har efterårsferie og vi holder den sammen med dem. Hvor er det skønt. Vi har hver især fået lov at bestemme én dag hvad vi skal lave. Og vi ender med alt fra at se den nye TROLLS film til at være til “cirkus sjov og ballade” (citat; Zacharias 4 år) med klovneshow på Cirkusmuseet i Hvidovre.

Torsdag morgen sidder fruen og jeg og drikke morgenkaffe i køkkenet. Der er sådan lidt almindelig morgen stilhed og jeg får sagt noget i stil med; “det kunne oz være cool at køre Trailman på søndag”, der bliver om muligt lidt mere stille… Så nu kommer møgfaldet; “Du skal under ingen omstændigheder løbe 50 kilometer på søndag!  aftalen var enten Dollerup eller Hedeland. Du valgte Dollerup – du valgte selv! – Og i øvrigt kan din krop ikke holde til det! 

Med håret tilbagestrøget hvis jeg havde haft noget får jeg grinede fremstammet; “Der jo oz andre distancer, som 12, 25 og 80 kilometer”. “Nå ja, kun 25 kunne du vel godt klare…” lyder svaret og så blev der ikke talt mere om det…

Fredag morgen nogenlunde samme tid forsøger jeg mig så igen, for kan godt se der måske alligevel er en lille åbning for, at jeg kan få lov at tage en tur til Hedeland. “Ville det så være ok, hvis jeg tog til Trailman på søndag, og ja altså kun 25K?” Svaret var et, som kun fruen kan sende, et kærligt smilende “JA det er ok”.

/Yes, game on. Men prisen var at jeg sørgede for, at der var klargjort til flæskesteg med hele molevitten som hun blot skulle tænde for, så der ville være varm mad når jeg kom hjem kl. 12:30. For nå ja krav nr. 2 var det skulle gøres på 2½ time…

time-limit

Søndag, klokken er 05:00 den 23. april 2016. Det er race day og uden det var en planlagt en af slagsen. Min sæson er jo afsluttet og jeg har faktisk set lidt frem til at holde lidt “fri”. Men nu taler vi jo Garmin Trailman ultra som jeg jo kørte sidste år på 50K. Og er det bare halvt så godt som sidste år bliver det en fest.

Jeg får kørt flæskesteg, kartofler i stilling, så den varme frokost er reddet. Drukket kaffe i rigelig mængder og spist lidt brød til. Lisa er dukket op kort efter jeg stod op, hun vil nemlig gerne nå en tur på spinnerbiken inden jeg kører og der kommer for meget liv i huset.

Klokken er ca. 8 da jeg ruller ind på den store p-plads i Hedeland. Træsker i tilmeldingsteltet for at høre om man kan få lov til at lege med på 25K. Jeg er i god tid, så får gjort de sidste par ting klar, fyldt væske i vesten og skiftet til mine Salomon Speedcross 4, som skulle vise sig at være et godt valg den dag.

Der bliver holdt race briefing 8:40 og midt i denne kommer de første 80K løbere gennem depot. Det er altså en fantastisk oplevelse når man rammer pitten. Det giver lige det ekstra kick at få lidt tilråb og skulderklap som hjælper en videre i løbet. Ja fair nok, er nok selv lidt adrenalin junkie, men det er en uovertruffent fantastisk oplevelse hver gang.

Nå men idag stå den jo på bare “sølle” 25K som Lisa siger og det har jeg så fået en tidsgrænse på 2 timer og 30 minutter til at fixe den på. Det var dealen!

Kl. 9 sharp er vi ude på ruten og allerede efter 400-500 m drejer vi af grusvejen og går på single trail. Hvor er det skønt. Det har regnet godt de seneste dage så det tegner til at blive en dejlig “tung” dag på kontoret.

14856183_686138421552103_1228339060560834522_o

Team Tailwind har designet og markeret sporet i år og det er blevet til en væsentlig opgradering i forhold til sidste år, med flere højdemetre trods vi kun efter sigende skulle op af skibakken én gang, men det blev nu til to og så en masse mere single trail. Gruppen blev hurtig delt op i enkelte mindre smågrupper og jeg skifter lidt rundt mellem grupperne indtil jeg havner i en gruppe som holder et fint pace. Måske lige en anelse over hvad jeg ville, men jeg hægter på.

Jeg nyder virkelig turen i fulde drag i år – nok også velvidende jeg “kun” skal én runde. Og i godt følgeskab går det jo endnu bedre, selv på bakkerne i vinmarken som vi passere ude ved 10-11 kilometer kører det perfekt. Trods vi lige inden har fået rigelig våde fødder og mudderbakker i stor stil. Priser mig lykkelig for mine Salomon Speedcross 4, de hjælper en del til at kunne stå fast idag…

Vinmarken i Hedeland
Vinmarken i Hedeland

Vi kommer til den berygtede Hedeland skibakke efter små 14 km. Vi møder den fra syd og får lov at løbe øst om den og rundt søen for ligesom at nyde synet af den inden den skal forceres på den stejle øst side.

Skibakken Hedeland
Skibakken Hedeland

Uh jeg synes den var hård i år. Møg bakke, men op kommer man jo og så det ned igen ad nordsiden, hvor Team Tailwind holder depot for foden. Jeg tikker ind og napper en kop cola og her giver jeg slip på min gruppen som springer depotet over.

Efter skibakken står den på de skønneste single trail man kan tænke sig og det går op og ned af bakke og skøn mudder. Alt sammen som i en større symfoni. Men så alligevel skal det gå galt. Det er som om det bare forfølger mig, ja altså det med bonus kilometer.

Single trail rocks!
Single trail rocks!

Vi er lige kommet op at en skøn mudder bakke ud omkring 20 km og jeg løber nok lidt i min egen verden for at finde mig selv igen og så er det jeg overser markering går til venstre. Jeg fortsætter bare lige ud. Efter nogen tid går det op for mig jeg ikke har set et flag i en rum tid, nå ja så det jo omkring, tilbage og lede… det gav så lige en kilometers penge ekstra eller noget i bonus, men jeg klager nu ikke – det jo et skønt spor…

14692152_686703828162229_1764721485423755338_o

Da vi runder et sted ude omkring 23 km mærket lige efter vi har paceret skibakken for anden gang, kan jeg godt mærke stængerne er ved at være godt trætte. Det har været en en “tung” tur og skal ikke lægge skjul på Dollerup Trail nok stadig sad i benene. Bliver enig med mig selv om det var en rigtig god ide Lisa gennemtrumfede, at det kun måtte være 25K. En runde mere ville nok have endt skidt…

Glad og veltilfreds har jeg målgang efter 02:35:53. Lisa have sat en timelimit på 2½ time, men det var for 25K og jeg fik jo bonus, så betragter den som godkendt…

14610916_10154205721382408_5783647928612850672_n

Jeg træsker til bilen og skifter tøj og sætter kurs mod Amager igen. Og gues what! Da jeg rammer vores matrikel vi skal spise. Flæskesteg med hele svineriet. Kan dét blive en bedre søndag!? Tror jeg vist nok ikke det kan…

Keep moving…

Få en sund og aktiv livsstil med Bookanaut

Du har sikkert prøvet at starte på en sundere livsstil 1000-vis gange og har sikkert oplevet, at det kan være noget af en udfordring at give slip på sine gamle “beskidte” vaner. Jeg faldt over Bookanaut – en ny sundheds- og træningsportal, som kan hjælpe med at tage de første skridt til en sundere livsstil.

BOOKANAUT

Når du nu har ramt skranken.dk tænker jeg du er som jeg, mere eller mindre aktiv aktiv, du snørrer gerne løbeskoene, svinger med kettlebells, spinner eller andet i det lokale fitnesscenter flere gange om ugen. Motion fylder heldigvis mere og mere i vores hverdag for at opnår et så sundt og langt liv som muligt. Flere af os er derfor også oftere i kontakt med sundheds- og behandlingssystemet. Enten grundet uheldige skader eller i jagten på at søge viden om den mest optimale måde at træne på.

Hvis du prøvet at søge efter en behandler eller en personlig coach på nettet, har du sikkert også oplevet, at det kan være svært at finde frem til den ønskede information uden at skulle bruge oceaner af tid på det. Bookanaut har udviklet en service, som gør det nemt og overskueligt at finde frem til lige præcis den træner eller behandler, som du leder efter. Det kunne være Niels Jørgensen, som er personlig træner, Signe Sparholt som er sportsmassør, viden om træning, træningsprogrammer eller rygøvelser eller information omkring træningsmuligheder i København såsom crossfit, fitness eller trx.

BOOKANAUT

Du kan også finde personlige trænere eller yogainstruktører, som er tilknyttet Bookanaut, der både giver gode råd og vejledning i form af artikler og videoer på siden.

Bookanaut indeholder også mange lange dybdegående artikler om træning, motion og kost. Du kan finde artikler der eksempelvis fortæller dig alt, hvad du skal vide om hælspore, puls og kondital.

Bookanaut finder du altså relevant information om kost, motion og sundhed samlet på et sted. Det giver dig gode forudsætninger for at kickstarte en ny sundere og aktive livsstil, men også bidrage med inspiration til at bibeholde et sundt og aktivt liv.

Keep moving…

Sydkystløbet – Når en stjerne fødes…

Når en stjerne fødes og det var lige hvad der skete til søndagens Sydkystløbet efterårs edition 2016. Ja okay fair nok, ender måske med at være en anelse selvfred men jeg er ligeglad. En pavestolt far, det er lige præcis hvad jeg er…

En ny stjerne har set dagen...
En ny stjerne har set dagen…

Det startede alt sammen med jeg skulle arrangere en løb til fru Nymark og hendes nye løbemakker, ældste sønnen Sebastian. 10 år gammel og giver mor baghjul i hvert fald på slutspurten. Valget var faldet på det traditionsrige Tårnbyløbet som afholdes hvert år i uge 41. 5 km var de tilmeldt og jeg husker tydeligt at det plejer da at blive afholdt om torsdagen som det plejer. Ikke at jeg selv nogensinde har været med, men så er det bare!

Onsdag er vi på vej til svømning i MK31 og mystisk nok ser vi løbere oppe ved Tårnby Torv med numre på… det kan da ikke passe, men ak det var sandt og ene og alene min fejl det ikke blev til løb den torsdag i uge 41…

Gode råd er dyre. Heldigvis er Lisa allerede tilmeldt Sydkystløbet efterårs edition afholdt af Greve Trim med start- og målområde ved Hundige Havn. Da der er medalje med i købet er Sebastian hurtig om at sige ja til også at være her og boom de er tilmeldt til 5 km.

Fredag i uge 42 holder skolerne jo motionsdag og her kommer Sebastian stolt hjem og beretter han har løbet 12½ km med et par enkelte små stop. Efter vi har gravet lidt i ham udfordre vi ham og tilbyder at ændre distancen til kvart marathon, altså 10,555 km til søndagens løb. Uden kvaler kommer prompte fra ham som om det da var en selvfølge; ”/tsk det gør du da bare…”

Søndag drager vi til alle til Hundige Havn, nu kan jeg jo ikke tale for moren, men jeg var spændt. Ikke at jeg skal med ud på turen, den er jo trygt overladt til Lisa, men om han holder hele turen eller der lurer en fiasko om hjørnet er jo kun tiden der kan vise.

Knap 700 glade løbere står klar til startskuddet kl. 10:30 på halv og kvart marathon distancen og der i blandt både min fantastiske hustru som har været ude af kampen længe og kun nu på vej tilbage i løbeskoene, hende der kun har ét gear, nemlig max gas. Og så min næstældste søn på 10 år der nu har sin debut på den danske løbesene.

Hvordan turen gik har jeg jo desværre ikke selv været vidne til, men en meget pålidelig kilde beretter at det var som et løb nu skal være. Der var næsten alle de samme kriser og sejre som når der løbes længere distancer, som halv- og hel marathon.

De første 3 km bød på det rene overskud og relativt højt tempo. Herefter lidt stilstand inden krisen indtraf for alvor ved 5 km, her blev man ramt af trætte ben, ondt i maven og et hav af andre påskud for at stoppe, men da moren tilbød en pause var det også galt, alt i alt en ”kæmpe” krise… Ved 7 km begynder han så igen at genvide troen på det og der bliver lokket med, at hvis pace blev holdt kunne det nok nås under én time. Omkring 9,5 km er den unge løber, så formentlig er yngste mand i feltet den dag, fyr og flammen og trækker så psykologi kortet på moren som render og tror der kun er 500 meter tilbage; ”kom nu mor der er kom 1000 meter tilbage det er jo kvartmarathon” og så gør Sebastian det han plejer at gøre; Tømmer nitro tanken og spurter i en sådan kadence, at man skal halse efter for at følge med.

still going strong - mindste mand i feltet
still going strong – mindste mand i feltet

I tiden 01:02:05 har Sebastian og Lisa fælles målgang og målfoto skal der til…

Målfoto
Målfoto

En mega monster stolt far og et par yngre søskende tiljubler da de rammer mål.

En ny stjerne er født på den danske løbesene, hvis man altså ikke ”vokser” fra det. Men potentiale det er der masser af… Så fortsæt det gode arbejde i Amager Atletik Club

Så kald mig bare selvfed, jeg er ligeglad, hvem ville ikke være det… Han er i hvert fald min stjerne…

/ses – jeg skal ud og træne inden jeg selv bliver truet…

Keep moving…

En rolig Sebastian inden dagens udfordring

Tusinde tak for tæv Dollerup Trailløb

Så blev det tid for den 5. ultra trail. Valget faldt på et sprit nyt trail løb – Dollerup Trailløb. 60 km i den skønneste natur i og omkring Dollerup bakker og Hald Ege ved Viborg. Og lad os bare holde det ved overskriften ”Tusinde tak for tæv Dollerup Trailløb”. Det var en kæmpe fest, men kan allerede nu afslører jeg græd de sidste få hundrede meter til mål.

Dollerup Trailløb vil til dato stå som den hårdeste prøvelse i min ultra tour. Og ikke kun fordi det var den længste…

Det startede ellers rigtig fint, jeg drog vest på fredag efter arbejde for at overnatte hos søde venner i Egtved lige uden for Vejle. Her blev der så ellers disket op med skøn mad og dessert. Ren carbo-loading.

Road trip – når en trail’er rykker vest på…

Lørdag, 8. oktober 2016, uret ringer 05:30 og jeg glider ud at Mathias seng som jeg har lånt for natten, føler mig ikke nødvendigvis veludhvilet ej eller super træt, nok bare som så mange andre morgener, når man endnu ikke har vænnet sig til det er mørkt uden for. Bjarke og Rikkelee har sørget for alt står klar til mig, havregryn, kaffe – ren luksus. Kaffe skal der til. Mens jeg sidder der ved køkkenbordet med havregryn som skylles ned med rigelig mængder kaffe gennemgår jeg dagens udfordring igen og igen.

Kaffe i rigelige mængder
Kaffe i rigelige mængder

Jeg er mentalt 100% klar og jeg ved efter de første små 2.500 km jeg har løbet i år er kroppen med mig og jeg ved præcis hvad den kan yde. Taktikken er lagt og gennemgår den igen og igen for ikke at lade mig rive med når skuddet er gået.

Forlader et sovende hus i Egtved lidt i 7 og skænker dem en kærlig tanke med tak for husly og forplejning da jeg sætter kursen mod Hald Ege Skole, lige syd for Viborg. Her skal slaget stå om Dollerup bakker.

Jeg ankommer til Hald Ege Skole lidt over 8 og der virker skræmmende stille, forberedelser er i gang med at få rejst start- og mål portal i skolegården, men ellers ligge skolen næsten øde hen.

Star- og mål område på Hald Ege skole
Star- og mål område på Hald Ege skole

Jeg får afhentet mit startnummer og chip i sportshallen får gearet op og får kassen i depot. Det regner… jeg hader når det regner inden start, når vi er i gang er det lige meget, men ikke inden start.. der bliver hurtig rejst en pavillon så vi kan komme i tørvejr og vi stimer sammen og hyggesnakker, faktisk så meget at løbsledelsen ender med at måtte opgive alt om mikrofon og højtaler for i stedet at komme over til os og give løbsbreifing… 30 stiller vi til start på 60k, 26 mænd og 4 seje kvinder.

Kl. 9 sharp er det gun-start fra skolegården og vi løber ud på første sløjfe. 21 km igennem den skønne natur i Dollerup bakker. Taget i betragtning af feltet ikke er større er vi faktisk relativt samlet. Jovist som perler på en snor, men der er fin samling, selvom alle ved det ikke vil holde hele dagen. Jeg tænker jeg ligger solidt placeret midt i feltet. Løber måske endda en anelse over det planlagte pace, men får det justeret henover de første 10-12 km. Pulsen er god – alt er faktisk som de siger Lego movie; ”Alt er er super duper

Vi rammer den formøse ”græsbakke” omkring 15 km. Her kommer der pludselig samling på feltet. Der er kludder i de ellers så super fine markeringer, men der mangler noget. Vi fandt aldrig øllet på toppen, men vi kom med fælles hjælp tilbage på ”sporet”.

Græsbakken når det går op
Græsbakken når det går op…

På nedløbet fra græsbakken sker det der absolut ikke må ske. Jeg får et smæld i venstre læg. Smerten jager gennem hele kroppen. Forsøger holde pace og hægte på de andre i håb om jeg kan løbe det væk, men må opgive og geare ned og ”rulle” til depotet på slow, mens der arbejdes mentalt på højtrykt med en ny plan for dagen.

2 timer og 13 minutter går der og jeg ruller ind i depotet og får en pause. Musklen er blevet bedre og er til at arbejde med, men helt godt er det ikke. Adrenalinen pumper og jeg nægter at give op, om ikke andet så bare marathon med. Ud af klappen igen efter have fået tanket væske og ikke mindst fruens skønne #losirøvenenergipandekagermedbananoghavregryn.

Jeg blev løbet ud af skolegården og vist vej af det der senere skulle vise sig at være den tilstedeværende læge, super fin fyr (tænker han har fået en del km i stængerne den dag også)

Så vi i gang, runde 2, 21-42 km. Turen går langs bredden af Hald Sø. Hvor er der er bare skønt og fik da også nydt min pandekage der i fulde drag ved søbredden. Jeg nyder turen selvom jeg døjer gevaldigt med læggen. Efter turen langs søbredden går det mod ”hestene”.

Brunch på søbredden af Hald Ege sø
Brunch på søbredden af Hald Ege sø

Ved Dollerup Bæk går turen ind på en hestemark og en gyselig bakke, den blev vist kaldt ”Dronningebakken”. Efter løbet sad løbsledelsen og talte om én der have taget den to gange… ”ja tak” det var så mig kunne jeg indrømme fra hjørnet…

Efter rundstrækningen hos hestene og dronningebakken ved Dollerup Bæk, krydser man bækken via nogle træbjælker der ligger i vand. Her glider jeg selvfølgelig og slår hovedet i bjælken og ligger ellers der og laver ”Billen”. Kommer på benene og ud i det fri til den store rødstensgård. Kan ikke se markering, men øjner én ovre til højre. Jeg løber højre og efter noget tid tænker jeg, ”Det er her galt vi skal ikke ind til hestene igen”. Vender om og løber retur for at finde ud af hvad der gik galt.

På vejen retur møder jeg så et par gutter der overbeviser mig om den er god nok. Det skulle jo så vise sig, jeg var foran dem og de selvfølgelig ikke havde været der før, men jeg fik da lige den møgbakke igen. Ja hestene var søde, men det var bakken bestemt ikke. Det ekstra loop gav mig virkelig noget at arbejde med psykisk.

Da jeg kom tilbage til ”Bille-stedet” ved bjælken gik jeg så ved siden af bjælkerne i vandet for ikke at styrte igen. Succes! Jeg kom igennem uden styrt og fandt den udtværede melpil der drejede venstre, som jeg så overså første gang.

Herfra går det så retur mod Hald Ege skole i skøn natur, men jeg er super presset på psyken og døjer med smerter fra læggen. Jeg er så meget bagud på tid at jeg også begynder at få følgeskab fra de andre ruter jo tættere vi kommer på mål. Det giver det ”bust” der skal til og får gang i motoren igen, for opgive det gør jeg ikke!

Fantastisk single trail spor i rigelige mængder
Fantastisk single trail spor i rigelige mængder

Træt og godt brugt kommer jeg i depot for anden gang efter 05:49:39. Det er her man afgør hvad man er støbt af. Jeg nægter at stoppe her. Festen er jo lige så godt i gang og det her er noget jeg har arbejdet for længe. Nu skal det være. Efter en kort pause med opfyldning fik jeg skiftet trøje. En af dagens største højdepunkter og igen blev jeg fulgt ud på ruten en den ”løbende hare” lægen.

3. sløjfe og de sidste 18 km forgår i det det skønneste MTB spor og skov i Langskov, Viborg Krat og Plantage. Hold nu op det var lækkert. Havde jeg ikke været så træt var jeg nok også udbrudt i sang på ruten… På den sidste etape blev der tydet til en del moralsk opbakning hjemme fra fruen. Jeg havde virkelig brug for et skulderklap og det får jeg altid her (altså når det er fortjent… ;))

Uret viser 07:50:03 da jeg ruder de magiske 60 km, men når ja du synes jo åbenbart ikke det er nok Peter, så vi snupper lige lidt mere dit kvaj!

77061a0a-d057-4db9-91ce-947dc3425da4

Jeg får sendt meldingen hjem om jeg nu har krydset de 60k og der kun er bonus kilometerne tilbage. Som standard kom det promte hjemmefra  ”Run Forrest Run” og når man kender hende, altså fru Nymark, ved man hvad hun mener. Trods der var massivt overtræk på alle konti får jeg skubbet gang i motoren, tilsidesat smerterne og løbet kører igen, næppe kønt, men løb.

Jeg får tilmed hentet to andre (sjovt nok de to gutter der lokkede mig med en ekstra tur hos ind til hestene…) og det giver det sidste der skal til. De sidste 4-500 meter mod mål går det op for mig at jeg render tuder. Jeg er SÅ glad. Det her har været den ”længste” dag på kontoret – ever, men en fantastisk dag alligevel trods alle problemerne.

ff5b7e6c-3cfd-44eb-9365-9ad6ac34e7f8

Jeg ruller i målgang i tiden 08:38:54 efter 65,78 kilometer.

fbb93650-ccb5-4e2e-b15a-a3c1d021f06c

I målgang er der næsten mennesketomt, men to kvinder der er kommet i mål efter marathon giver mig spontant kammer med stort tillykke og der er også krammer fra løbsledelsen.

Efter løbet er der Chili Con Carne og Kartoffelsuppe i Sportshallen. Det var kæmpe stort efter så lang en dag på kontoret, hvor al energi er opbrugt og lidt til. Fik til med bad i hallen inden jeg trillede ud i bilen og fik et par timers søvn før jeg kørte hjem til flade Amager.

Dagen bød på et skidt resultat, men en oplevelse rigere. En oplevelse jeg under inden omstændigheder ville være foruden. Den har lært mig meget om mig selv og ikke mindst hvad jeg er i stand til som jeg ikke vidste. Så trods lidt problemer med læggen efterfølgende er jeg kommet stærkere ud på den anden side.

Så som jeg har sagt til at starte med… Tusinde tak for tæv Dollerup Trailløb. Uden jer, ikke et stærkere jeg!

Jeg kommer nok desværre ikke tilbage næste år, da mine planerne for min ultra tour bærer mig andre steder hen. Men opstår muligheden siger jeg ikke nej tak. I har skruet et super fantastisk løb sammen og jeg kan kun på det varmeste anbefale det. Beundre virkelig jeres iver og flid i ligger i det

Dollerup Trailløb er et ener af et løb der tilbyder hele 4 distancer (10k, 21k, 42k & 60K). Stop fyldt med masser skønne højdemeter, single trail, MTB spor og den smukkeste natur. Og er man til det er der tilmed ITRA point at hente med hjem.

Keep moving…

 

CPH HALF 2016

Here we go again – for 4. gang i streg stiller jeg til start på CPH HALF.

Den rekordvenlige rute skriger på en PR, men i år er planen en helt anden. Jeg skal “lege” hare for min nye jyske løbebuddy Bjarke fra Egtved. Der skal jagte hans ½ marathon rekord på 01:54:46.

En beslutning jeg har truffet for ikke at risikere skader eller anden ulykke her blot 3 uger inden året sidste ultra, hvor valget er faldet på Dollerup trail 60 km.

CHP HALF er altid en fest af et løb og jeg tror ikke jeg har nydt et gadeløb så meget som det vidste sig jeg skulle denne gang.

Planen var at ligge stille ud og så øge til gns.pace på 5:20. Den plan holdt faktisk som sådan også ganske fint, men ude ved 15 km gik Bjarkes puls gennem loftet og dermed pace ned , desværre…

PR blev det ikke til for Bjarke i denne omgang. Vi fik samlet målgang efter 01:55:44, så det sidste minut må han selv hente til HC Andersen Marathon om 14 dage.

Jeg bøjer mig dybt i støvet for den imponerende præstation, at kunne løbe så langt med et puls helt oppe under taget kræver en vis vilje og den bestrider Bjarke sq. Stort tillykke med sejren og for selskabet på turen.

Hvad angår mig selv er der vel ikke andet at sige end jeg havde en fest, men en gns.puls på blot 153 var der masser overskud til at optage video og tage billeder på turen for at sende hjem til tøserne.

CPH HALF er et ‘must’ for alle at have på løbe CV’et. Kan du løbe 15 km så tilmeld dig, du vil blive båret resten af vejen af et fantastisk publikum og dine ca 20.000 andre medløbere.

Keep moving…

Esrum Sø Rundt 2016 – 45 års jubilæum

Hmmm 45 års jubilæum på Esrum Sø Rundt… Jeg troede kun det var runde år der var jubilæum, nå anyway here we go again.

Jeg stiller op for 4. år i træk til kongeetapen med alle sine skønne 27 kilometer rundt om søen i pragtfuld natur og skønne små bakker.

Det er 28. august 2016 og vejrudsigten lover regn, som regn i store mængder. Vel ankommet i Fredensborg bryder solen igennem og vejer holder sig solrigt hele løbet igennem og dejligt varmt.

I år har jeg besluttet at turen bare skal nydes. Så ingen rekordforsøg. Bare hygge hele vejen rundt.

20160828_103238

Starten går kl. 11 og vi løber gennem slottet og videre ud i slotsparken. Min puls er en del ude af kontrol, men da vi forlader parken og rammer søen finder jeg mit eget pace og får pulsen i ro. Faktisk så meget at jeg slet ikke virker overanstrengt. Jeg får den til at ligge konstant omkring 150-152 bpm.

Vi løber nord om søen og jeg tænker flere gange på turen, at enten er mine medløbere kommet i bedre form, ellers er de blevet hjemme for vi er helt ude omkring 15-17 km før jeg ser de første svaghedstegn hos enkelte løbere. Jeg bilder mig selv ind de har trænet mere og kommet i form. For vi har en fest 🙂

Ude omkring 17 kilometer midt i Grib skov møder jeg Per Egon Rasmussen (en af race directors fra Firkløver 50/50) som er ude som tilskuer. Det giver lidt et bust. Jeg får noteret mig at tiden faktisk er rigtig god i dag selvom jeg ikke lider den store overlast på pulsen. Det er her jeg så ombestemmer mig, for at skrue en tand mere på pace knappen.

Mellem 19-20 kilometer går der totalt Asterix i den. Jeg har et hemmeligt våben med og det er tid til at benytte sig af det. Jeg trækker Miraculix (aka Lisa Nymark-Jessen) hemmelige trylleenergi op af lommen. En mini banan, havregryn, kakao pandekage med nutella imellen. Efter kort tid går det lige i blodet og jeg ender helt uhørt med at løbe sidste tredjedel af turen i negativ split.

2016_08_29_636080780014663513

I tiden 2:13:38 løber jeg i mål efter 27 skønne kilometer. Med et gns. pace på 4:56 min/km forbedre jeg min løbsrekord med hele 9 minutter og 37 sekunder.

Tusind tak for endnu en skøn løbs oplevelse i Fredensborg, det er bestemt ikke utænkeligt jeg vender tilbage for 5. gang.

Keep moving…

Endure Dynafit Trail 50k – løbeberetning

Klokken er 5 og uret ringer, det er lørdag den 6. august 2016. Det kan kun betyde én ting: Vejrhøj – kick ass time! Endure Dynafit Trail here we go…

Det er tid for seriøs revanche fra sidste års premiere på Ndure. Der er kommet ny løbsledelse til og derfor det ændrede løbsnavn og bagved står North Cost Ultra. De har også indført en 25k distance for at tiltrække lidt flere “kunder” til løbet.

Nu det ikke fordi vi her har taler om en profit forretning. Endure Dynafit Trail er stadigværk og vil nok forblive et niche løb. Løbet er nemlig begrænset til 50 løbere på 100 og  50 km og så nu max 100 løbere på 25 kilometer, men al overskud fra løbet går stadig til Tuba.

Jeg er SÅ klar! Udstyrskassen blev pakket i går og man kan godt se det ikke er første gang jeg drager til ultraløb. Til premieren sidste år havde jeg så meget med af tøj, energi og andet skrammel at der nærmest skulle en sækkevogn til for at transportere kassen fra bilen og til pitten. Nu her på mit 4. ultraløb er det begrænset til et sæt skiftetøj og sko, et sæt tøj til efter race, lidt energi-gels (og som noget nyt en bolle med Nutella), en håndfuld lakridser, et håndklæde og min poncholiner hvis jeg begynder at fryse efter løbet.

Klokken er 7 og det er afgang hjemmefra. Fruen og ungerne skal have en hyggedag hos mormor og morfar mens jeg tager på ”arbejde”. Efter de er sat af i Hvidovre drager jeg videre mod Odsherred, nærmere bestemt p-pladsen ved Ordrup strand. Jeg tikker ind lidt i 9. Perfekt timing. Får afhentet mit nummer, sjovt nok nr. 90 og får sagt højt; ”det jo gamle Ole så det jo ok at være ”fejeblad”” vi griner og så har man jo ikke sat barren for højt. Jeg får stille og roligt gjort klar og bragt udstyrskassen i pitten og påfyldt væske i min INOV8 Race Elite vest og tjekker alt udstyr er pakken ordenligt i vesten og den sidder ordenligt.

7AA59510-BA3B-4796-AE34-4ADDCB3158DB

Klokken er 9:30 og vi står klar til afgang på 50K. Jesper Noer sender os afsted og ønsker os god ”mod”-vind :). Ned på stranden og bum der var vinden. Allerede efter 1,5 km på stranden vrider jeg om på foden. Det jager gennem hele kroppen. Jeg er slet ikke varm endnu, men fortsætter og slipper med skrækken. Ruten er lavet lidt om i år så det ikke er så meget frem- og tilbageløb på samme strækninger, til gengæld er der kommet en del mere strand, rullesten og MTB spor…

Efter uheldet på stranden er rystet af mig har jeg en fest. Allerede efter små 4-5 km finder jeg mig selv og tilpasser pace og puls. Pulsen ligger konstant mellem 145-150 bmp og pace omkring 5:45. Alt kører for mig og jeg er på toppen, har dog konstant tanken i baghovedet om der skal være plads til runde 2 så der skal sparres på ressourcerne.

Ordrup Næs indtages i fin stil og jeg tror snart ikke jeg kan løbe nogen som helst steder uden jeg løber på de dovne køer…

13923360_1752875094993635_8143515540632334942_o

Efter næsset fortsættes videre via stranden indtil vi drejer af ca. 8 km ude på ruten og gå ind i Kårup skov. Skønt at ramme lidt single trail og humøret bliver om muligt endnu en tand højere. Jeg får sågar sendt en lille video snas hjem til fruen af sporet.

Efter skoven går turen igen ned til vandet og ud på rullesten. Jeg tænker det da ikke så slemt som de havde gjort det til… Men jeg skulle blive klogere på runde 2…Men lige nu var det bare ”hyggeligt” og igen til tid til lidt video til fruen derhjemme

Vi drejer af stranden igen og nu går det op ad for alvor – det er nu tid til at vise hvad man er støbt af. Det er direkte op i himmelen via en tur op af Sukkenes dal og videre op på Vejrhøj. Jeg indtager højen stor smilende om end med noget højere puls og udråber mig selv som vinder af runde 1 i duellen. På vej ned igen bemærker jeg at jeg formentligt har fået vabler, det niver noget i trædepuderne, jeg slår det hen, men beslutter dog det niver for meget til jeg vil skifte sko i pitten. Det er formodentlig kommet af jeg allerede fik våde sko i starten ude på stranden og så friktion i skoene af op- og nedløb .

13680147_1753219444959200_2379492967006276873_o

Turen retur fra Vejrhøj går igen gennem Kårup skov hvor der et blevet lagt et nyt tvist ind på ruten – et dejligt MTB spor, nøj det var fedt 🙂 og på mit track ses også tydeligt jeg har hygget mig gevaldigt for pace siger markant her…

Jeg er retur i pitten efter 2 timer 44 minutter, jeg har kun et kort ophold hvor jeg får smidt en bolle med Nutella i vesten. Jeg springer opfyldning af væske over, for vurdere jeg har ligeligt til at nå vandposten ude i Kårup skov efter 8-9 km. Ud af klappen og ned på stranden igen og ved gud om jeg ikke vrider om igen nogenlunde samme sted, heldvis igen uden mén.

13919989_1753154411632370_2211092721124369854_o

Det er begyndt at nive rigtig godt i fødderne og bruger en del tid uden på næsset på at synge med på musikken i ørene for tvinge tankerne på noget andet end fødder der gør ondt. Det lange ”nye” strandstykke efter Ordrup Næs føles som uendeligt langt og jeg tager et godt hvil da jeg rammer vandposten i Kårup skov. Jeg får sendt status hjem for sidste gang og kravler derefter “ind i mig selv”.

13914073_1752876041660207_602205517474494257_o

Turen går nu igen ned mod stranden og det ”nye” stykke med rullesten. Av for ind i h… det var ikke rart. Fødderne skreg og jeg blev bare mere og mere gal indvendig. Godt det samme for straks herefter stod den jo igen på opturen via Sukkenes dal og på til toppen af Vejrhøj. Jeg indtog den, i knap så fin stil som runde et, men mener nu alligevel jeg vandt trods lidt krampeproblemer som jeg løste med at sætte pace ned.

WP_20160806_11_52_55_Pro

Herfra var der så bare turen retur via skoven med det skønne MTB spor, Det var bare ikke så kønt på anden runde. Da jeg ligger ude omkring de 45 km bliver jeg rigtig træt. Tror simpelthen alt i kroppen var brugt op på Vejrhøj og de sidste par km via sommerhuskvarteret til p-pladsen ved Ordrup strand husker jeg knap så tydeligt, men da jeg drejer ind på p-pladsen rammes jeg af lykkerus… Det der sker når man bliver klappet i mål er helt uvurderligt. Tusinde tak! I målgang står begge løbsdirektører Jesper Noer og Jacob Juul Hastrup fra North Coast Ultra og giver high five.

I FUC**** DID IT – jeg fik min revanche og jeg vandt. Ikke nok med jeg vandt en personlig sejr over Vejrhøj, jeg knækkede også de 6 timer på et 50K ultra trail løb. Jeg kom i mål som nr. 19 i tiden 05:57:32.

Jeg elsker simpelthen det her race. Jeg forstår godt hvorfor de siger det er et af Danmarks hårdeste trailløb. Om jeg kommer igen næste år er endnu usikkert, da jeg har andre ideer til hvordan min ultra trail tour skal udvikle sig, men hvis muligheden melder sig siger jeg bestemt ikke nej. Endure Dynafit Trail er et must for en løber det vil prøve grænser inden for ultra trail.

Keep moving…