Ultraløbet Gendarmstien

Here we go again. Det er nu tid til Ultracup’s 2. afdeling. Ultraløbet Gendarmstien.

Det var så hyggeligt at have hele familien med på Bornholm at man næsten bliver helt afhængig af at have dem med…

Heldigvis faldt cuppens anden afdeling sammen med at datteren blev 9 år – og hvad var så mere belejligt end at få arrangeret en familieudflugt med logi hos vores gode venner Rikkelee & Bjarke i Egtved og en heldags-fødselsdagstur til Legoland…. Sådan her forløb det hele.

Det er torsdag den 8. juni 2017, vi er faret hjem fra jobbet for at spise et hurtig måltid mad og så det afgang til Egtved. Udsigten til en hyggelig weekend i godt selskab kan kun gøre humøret en tand højere. Vel ankommet bliver det hurtigt besluttet at ungerne og fruen bliver indenfor og sover i varmen mens jeg ene mand tager Tipi-teltet.

Fredag står vi op til en skøn morgen. Ikke blot er det flot vejr, men lillepigen Gabriella bliver 9 år og så er alt vejr jo perfekt. Vi får det flotteste morgenbord og flaget går til tops, men intet kan måle sig med at dagen i dag skal stå på en længe ventet Legolandstur. De første par timer er vejret flot og så indtræffer skybruddet. Regnen vælter ned over parken. Men da vi først er gennemblødte er det alt sammen også ligegyldigt og vi har en fest. Vi er faktisk så heldige at alle nærmest har forladt Legoland så vi bliver bare i forlystelserne og får ekstrature igen og igen for der er ingen kø overhovedet. Gabriella havde en skøn dag. Så er mor og far jo glade.

Lørdag, klokken er 6 – lysvågen og med perfekt kriller i maven ligger jeg igen alene i det 8 mands store Tipi telt. Jeg har været noget pas på det hele og derfor knap så motiveret de sidste 14 dage grundet jobskifte mv. Men negles det skal den, den der Gendarmsti. Jeg vil med selvsyn ud og se om det kan være rigtig tysken ikke står på lur mere.

Bjarke er så sød at kører mig til Kruså hvor starten ligger, herfra går ruten langs Flensborg fjord med højre fod i vandkanten 58 kilometer til Sønderborg havn.

Efter Moses har aflagt racebriefing med den vanlige slut replik; ”det er bare noget vi leger…” (ingen sammenligning med dronningen her…) går starten. Jeg er fysisk klar på turen, men motivationen er nu ikke helt hvor den skal være. Synes faktisk at det virker til at blive en rigtig lang dag, altså som længere end lang. Men med bøjet hoved og den ene fod foran den anden kommer jeg afsted. Små tre kilometer ude skal vi lige slå et lille bue for at komme ned og highfive Ravn som står ved grænsestenen der skal have et kærligt klap og lige dér på returvejen ser jeg én fyr som allerede virker helt udkørt. Ikke jeg tænker nærmere over hans tilstand, men det giver mig et los bagi med tanken om du har det jo ikke værre end andre… Motivationen er på plads i skabet igen og jeg finder hurtig mit eget pace.

Med kontrol over tankerne og i højt humør får jeg sendt flere beskeder hjem. Ikke at de når frem for mangler konstant mobildækning. Så efter 1:40 tror fruen jeg kun er nået 8 km, men kan glædeligt meddele at jeg i mellemtiden er nået 17.

Omkring 2 timer efter start ruller jeg ind over broen i Egernsund og ned til depot 1. Jeg har en fest! Allerede på vejen ind har jeg klargjort flaskerne til genopfyldning og de bliver nærmest taget ud af hænderne på mig af én af de søde tøser fra ”verdens bedste crew” med ordnerne, ”hvad skal der i?”, jeg får fremstammer lidt forvirret; ”bare energi” og wupti så er der fyldt op. Jeg går herefter lige i buffeten og får 2 kopper cola/vand med snickers til. Så det ud af klappen med et smil på læben og højt humør.

Nu kører det… Aldrig tror jeg, jeg har befundet mig så godt på et race. Humøret er højt, vejret er perfekt, ”kollegaerne” i marken er søde, tilskuerne hepper på alle – what’s not to like…?

Omkring 35-37 døjer jeg med noget sidestik som sætter pace lidt ned. Jeg rammer depot 2 i Kragesand længe før jeg nok havde turde forvente. Igen stor tak til verdens bedste crew for fantastisk forplejning hvis jeg ikke fik sagt det på vejen ud af klappen.

Jeg møder marathon midt på et skønt strand stykke og det skal jo foreviges. Herfra begynder så de værste højdemeter turen har at byde på. Jeg møder et par ”kollegaer” der døjer med kramper og andre ting. Jeg får hjulpet dem så godt jeg kan. Omkring de 45-46 km tænker jeg, hold nu magle det kører jo i dag. Jo vist trætheden har meldt sig for længst, men lider jo ikke som sådan og tiden er jo helt vanvittig. Fatter det knapt nok selv…

Jeg får sendt de gode budskaber hjem til fruen som sidder standby i Egtved lige netop som de skal til at grille, at nu forventer jeg at være ”hjemme” om 1½ time. Altså langt foran planen. Rygtet vil vide de pludselig fik travlt med at komme i bilen og afsted mod Sønderborg.

Da jeg runder et sted omkring 52 km melder problemerne deres ankomst. Jeg får nogle grimme kramper i lysken og lidt i lårene når det går opad. Så herfra bliver der gået/løbet/gået/løbet (hvis man kan kalde det løb…) Men faktum er de sidste 5-6 kilometer bliver rigtig rigtig lange.

Men godt det samme for da jeg render ind i Sønderborg og løber under Christians d. X bro ruller familien samtidig ind på p-pladsen ved Syddansk universitet og de når lige at stige ud af bilen og se mig tage opløbet. Hvor var det stort!! Jeg løber i mål med et billede af Sebastian med sit lange hår på nethinden…

Efter kontrol af obligatorisk udstyr får jeg udleveret mit bevis på ultraløbet Gendarmstien er besejret.

Jeg noterer mig for en tid på 06:33:44 og en plads som nummer 61 af 201.

Glad og super tilfreds med mit til dato bedste ultrarace trods lidt skidt opstarts motivation er jeg nu klar til at fortsætte træningen henimod mødet med den 3. og sidste afdeling af Ultracuppen løb nemlig finalen Ultraløbet Nordkysten, nu iført den ”gule nummerplade” i kampen om af nå det ”sorte bælte i ultra”

Keep moving…

Ultraløbet Fyr til Fyr 2017

Så blev det endelig tid – ultraløbet fyr til fyr – det har jeg ventet længe på. Der er langt i selen til en lille familieferie på Bornholm. Et af de små eventyrer man så typisk også ender med at se tilbage på. Og det er jeg sikker på også gør sig gældende her.

Turen starter allerede torsdag eftermiddag med at rejse derover efter job, skole og børnehave. Vinden er frisk så fruen har sine udfordringer på BornholmerFærgen der vugger i bølgerne mellem Ystad og Rønne. Men båden druknede ikke som fruen var bange for og vi ankom først på aftenen til det super skønne vandrehjem Nordly i Allinge med kig ned over Opalsøen. Her blev vi modtaget af det søde og yderst imødekommende værtspar Simone & Martin.

Fredagen blev brugt på vandretur rundt om opalsøen og selvfølge langs kystlinjen til Hammershus. Til eftermiddagen kørte vi til Rønne for at spise varm mad så alle depoter var godt fyldt op til lørdagens udfordring. Aftenen blev der hygget med TV og knas i TV-stuen på Nordly.

Klokken er 03.57 jeg har sovet elendigt. Jeg har sat to mobiltelefoner til at ringe hhv kl. 04:00 og 04:15. Ingen af dem fik lov at ringe. Jeg har sovet så uroligt af frygt for at sove over. Men nu gælder det… Alt det der er arbejdet på skal nu stå til trone. Klokken 5 bliver vi samlet op på p-pladsen ved Opalsøen og kørt til Dueoddde fyr.

Det lysner over Opalsøen

Det er koldt og det blæser voldsomt. Vinden er nok løjet lidt af, men det har virkelig været slemt igennem natten. Det er skyfrit og solen begynder at lysne himmelen mens vi sidder spændte i bussen på vej tværs over øen.

Der er den hyggeligste stemning i Dueodde. Forventningsfulde og urolige venter vi på at klokken skal slå 07:00 og Moses Løvstad lader kanonen affyrer til den 5. version af det 59 km lange ultraløb fyr til fyr.

Hånden på Dueodde fyr

Turen vil tage os fra Dueodde fyr, øst om øen gennem Nexø videre til Svaneke hvor 1. depot vil ligge dernæst til Gudhjem for 2. depot for til slut at smutte gennem kuperet terræn forbi Helligdomsklipperne videre til Allinge-Sandvig, ud forbi Hammeodde fyr, her er der så 2 km til mål på toppen når en træt krop slasker sammen og man klasker hånden i granitten på Hammer fyr.

Efter racebriefing går starten gennem klitterne på Dueodde strand og øst over mod Balka. Det er skønt at være i gang og vejret er perfekt. Vi ligger i læ og det bliver hurtig for varmt med jakken på. Jeg gør et kort holdt omkring 5 km og smider min jakke i vesten. Nyder virkelig turen på stranden i solopgangen.

Da vi kommer af stranden ved Snogebæk begynder vi at blive ramt af vinden. Ude af depotet i Svaneke efter 20 kilometer får vi vinden lige i smasken. Det er bidende koldt og jeg får hurtigt indset jeg skal have jakken på igen, men det er desværre for sent. Kulden har ramt mig og jeg lider i vinden med mange mavesmerter.

Depot 1 i Svaneke

Turen mellem 1. og 2. depot bliver rigtig rigtig lang, men husker mig selv på rigtig mange gange at nyde turen (det er jo stadig bare noget vi leger…) for det er fantastisk på kyststrækningen, hvor man ser naturen konstant ændre sig. Tror ikke der findes et sted i Danmark hvor det ændre sig så markant i løbet af så få kilometer.

Mellem Nexø og Gudhjem

Kort før depot 2 i Gudhjem møder jeg fuldstændig overraskende familien. Det er lige før jeg er ved at tude af glæde. Hvor var det bare SÅ stort. Det gav lige det adrealinkick der skulle til for at få tankerne væk fra at det bøvlede og ind på sporet igen.

40 kilometer og Gudhjem er nået og kan godt mærke, det er nu, der skal graves dybt for at finde det sidste frem, men da de første stigninger er overstået og vi er kommet lidt i læ af skoven kommer der ligesom gang i motoren igen. Jeg får hilst på nogle af mine medløbere. Det kører igen, det er ikke kønt men det kører. Da jeg ankommer i Allinge/Sandvig er jeg faktisk godt kørende, men i minus på alle konti. Får tilmed en supportkrammer på Allinge havn af en sød hepper der “lider” med os. Så det er sikkert “suset” der køres på de sidste kilometer forbi Hammerodde fyr, ud og runde Salomons Kapel og til slut op mod Hammer fyr.

Mel markering (øko-style) ved Hammerodde fyr

Da jeg når de 85 meter op af klippen står der en Marshall og siger; Peter! Der skal løbes i mål! – Jamen der er ikke mere, men alligevel får man fundet det frem og løber i mål – High five til Moses og så med hovedet i granitten klapper jeg fyret “velkomment”!

Velkommen til Hammer fyr

Det blev en usædvanlig hård dag på kontoret. Jeg kunne ikke have forberedt mig bedre. Træningen er forløbet perfekt, alt er klappet, har fået den bedste og sejeste support af familien og så bliver man ramt af hypotermi. Havde jeg ikke haft kontakten til Lisa undervejs, støtte af det super cool crew i depoterne og fået det totalt uventede heppekor ude omkring 38 km mærket, kunne jeg måske have fundet på at trække stikket. Tanken var der ganske flygtigt, men den vandt ikke – 59 laaange kilometer blev det til den 22. april 2017 og jeg ville ikke være foruden én eneste af dem. Alt i alt havde jeg en fantastisk og episk dag.

Tak for turen Moses & Ravn!

Fyr til fyr blev gennemført i tiden 07.57.23 – målet må nu være at gennemføre hele cuppen på under 24 timer.

Nu gælder det om at få restitueret ordentligt og så videre med Moses Løvstad’s træningsprogram inden vi om 1½ måned (10. juni 2017) gør det hele igen og er klar til cuppens 2. afdeling Ultraløbet Gendarmstien

Keep moving

Ruderkongeløbet 2017

Det er søndag den 26. marts 2017. De første tegn på forår er i luften og det har jeg ventet længe på. Det er tid til Ruderkongeløbet 2017.

Fast besluttet på NU er det forår trækker jeg i de korte rør for der er lovet sol og jeg skal i Rude Skov trods det at alt fra morgenstunden er indhyllet i tyk tåge og termometer blot viser 4 grader.

Er tilmeldt ½ marathon distancen og jeg kender ruten fra tidligere år. Tredje runde (sløjfe to) i vestsiden af skoven ved jeg kan trække tænder, men planen er helt anderledes i år.

I år skal løbet blot bruges som et almindeligt træningspas i den samlede mængde af Moses Løvstads program op til Fyr til fyr i april. Altså bare lidt adspredelse i træningen.

Vi står klar i to grupper på Hørsholm Kongevej. 100 meter foran os der løber ½ marathon starter 7 og 14 km distancen og duatlon. Blot 2 minutter efter de er sendt afsted skydes vi afsted.

Sikken en ”friheds” følelse det er at være i ilden igen efter en laaaang vinter pause. Hørsholm Kongevej er lang og kuperet og de første 7 og 14 kilometers løbere bliver hurtig hentet.

Det er nok her jeg glemmer alt om det jo bare skulle være et slow pace træningspas i dag. Følelsen af at være i ilden igen, hyggen i skoven, mine medløbere, pulsen der stiger og adrenalinen der pumper i kroppen. Jeg kan ikke få pace ned trods jeg kæmper indædt med det håndslag jeg gav mig selv.

Østsiden af skoven er hurtig overstået og runder Rudegaard stadion i fin stil og ud på runde to og første sløjfe af østsiden af skoven. Desværre bliver jeg nød til at gøre tisse-stop ved 11 km mærket. Forsøgte underkaste tanken om at skulle nogen tid, men blæren ville det anderledes. Her efter taber jeg noget flow i løbet som ikke rigtig kommer igen og anden halvdel bliver noget tungere ikke at jeg lider nogen overlast.

I tiden 1:46:00 har jeg målgang på Rudegaard stadion. Efter lidt væske og lidt tørt tøj vender jeg snuden hjemad igen efter debutten på 2017 sæsonen.

Det er SÅ skønt at være i gang igen trods det alligevel ikke blev det forårsvejr de lovede. Temperaturen oversteg aldrig 6 grader den dag, men nu er de korte rør fremme og de kommer ikke af igen før til vinter. Gåsehud eller ej…

Næste stop bliver Bornholm til april til 1. afdeling af Ultracup – Fyr til fyr.

Keep moving…





Sådan er status indtil nu i 2017

Tænkte det var noget tid siden jeg har givet lyd. Det er ikke fordi jeg faldt om efter Socialmarathon og er da også siden hen blevet rask, når man ser bort fra snotnæsen der forfølger en hele vinteren.

Tænker i virkeligheden jeg slet ikke egner mig til det danske klima. Jeg hader vinter, men ikke i sig selv vinter, for elsker snevejr, men jeg hader, som i virkelig HADER regn og minus 2 grader. Jeg savner de korte rør og rifterne på stængerne efter en hyggetur i sporet.

Som trailrunner kan man vel ikke tillade sig at klage og jeg nyder da også turene i skoven når bunden er virkelig blød og til tider rimelig tung, men skal det være koldt så længe…. ?

Der er som som ikke sket så store ændringer i min træning, den fortsætter mod nye mål og så alligevel. I 2017 bliver nogle af højdepunkterne jo, at jeg skal køre Ultracup og satser da stærkt på at få sort bælte i ultra når jeg til august har målgang på Helsingør havn. Men man skal jo så grueligt meget igennem inden da.

Første afdeling af cuppen er jo Fyr til FyrBornholm, hvor ruten går langs kysten fra Dueodde Fyr til Hammer Fyr. Op til den denne tur kører jeg Moses Løvstads 16-ugers træningsprogram. Moses er jo en af Danmarks nok mest erfarne trail løbere og han er faktisk pt ude på nye eventyr. 1000 miles på ski på tværs af Alaska på en måned til Iditarod Trail Invitational. Moses og Ravn Hamberg er folkene bag Ultracup.

Set ud fra min “normale” træningen er Moses program noget anderledes. Fra min sædvanlige leverpostejstræning og kilometertyranni bestående af at køre 60-70 km i primært slow pace er vi nu ude i bakke intervaller, slow pace løb på korte og mellem distancer og tro det eller ej core med kettlebells. Jeg supplere endda med yderligere core og ro-maskine.

Nye tider = nye oplevelser – jeg er gået all in og forventer da at se gode resultater allerede til cuppens første afdeling. Om ikke andet så med flot målgang ved Hammer Fyr til ære for familien der tager med på miniferie til solskinsøen.

2017 er knap så nøje planlagt som sidste år var. Der er jo Ultracup i henholdsvis april, juni og august. Så har jeg tilmeldt med Ruderkongeløbet i slutningen af marts som test inden Bornholm. Jeg forventer også igen i år at gå efter at løbe Tour de France udfordringen med 10% af dagens etape. Sidste år gik jo fremragende, så mon ikke den skal forsøges igen. Måske med en makker på nogle af etaperne…

Året slutter med garanti af med Socialmarathon, men hvad der ligger ind imellem må tiden vise… men det bliver et spændende år med masser fantastiske oplevelse ikke blot til løbene, men også i den daglige træning.

Keep moving…

Socialmarathon 2016

Så lakkede tiden ud på året og det blev endnu engang tid til det nu traditionsrige Socialmarathon.

Når man render for 4 år i træk må det være en tradition.

Som vanligt stiller jeg op på hold 5 med hyggeholdet på 2½ time og med den fantastiske Warny Saurbrey som holdkaptajn. Og som noget nyt med hans datter som løbemakker. De mange ture han løber om året må nu har smittet af. Og det kan vel kun gøre farmand stolt…

Jeg vil ikke just sige jeg var klar på udfordringen. Familien har ligget underdrejet med influenza siden starten af december. Og det ligner dem nu ikke sådan lige at få nedlagt mig som et andet jagtbytte, men måtte desværre ned og bide i madrassen 27. december.

I bagklogskabens klare lys var det måske ikke så smart at stille til start, men hvem kan sige nej til et løb som Socialmarathon trods lidt sygdom. Man kan også sige jeg lærte at hyperventilere 21 km, for lungeplads var der ikke ret meget af. Men det gik nu ganske pænt trods alt. Det var vanvittigt hårdt, men usandsynligt hyggeligt som altid.

I år havde vi faktisk en relativ stor gruppe. Det gjorde jo lidt ekstra ved hygge og ikke mindst tanken om at vi så har fået samlet mere ind til børne- og ungeprogrammet på Rigshospitalet.

Løbet var som vanligt moster hyggeligt, og vanen tro med tre fantastiske indlagte depoter. Da vi løber ruten med uret byder depot 1 ved Motionsklubbe Amager på lune æbleskiver og alt det andet… Depot 2 ved Operaen på Holmen byder på kage, slik og alt det andet og sidste og 3. depot på Strandlodsvej slutter af med skøn varm chokolade og igen alt det andet… 🙂

Det virker lidt som om der også er gået et lille konkurrence moment i hvem der krydser målstregen først mellem min gode ven Thomas og jeg. Og trods lungernes kapacitet måtte vi se i øjnene, at Thomas må vente et år mere endnu 🙂

Tusinde tak for endnu en fantastisk løbeoplevelse, glæder mig allerede til næste gang hvor der er 5 års jubilæum…

Keep moving…

Det med at have et mål…

Det med at have et mål med det man gør er vel i virkeligheden det der driver værket. Det er vel også den devise jeg “løber” efter.

Jeg træner rigtig meget, nogle synes måske ikke det er alverden og andre synes det er det rene vanvid, men det hele skal vel blot ses ud fra ens egen perspektiv og hvad der giver mening for én selv.

Der er vel ikke et præcis korrekt svar, altså så længe man ikke går på kompromis med sit liv og lemmer.

For mig giver det den bedste mening at løbe ca. 70 km i gennemsnit pr. uge fordelt på 5 træningspas, sådan har det nu engang været de sidste godt 1½ år efter jeg trådte mine spæde skridt ind på ultra trail scenen.

Rekorder er ikke det jeg gør det i, er både for gammel og “tung” til rekorder, min filosofi er at det skal være en god og til tider udfordrende oplevelse. Og for alt i verden: det er jo bare for sjov!

Jeg er dybt fascineret af hvor “taknemlig” kroppen er og hvilken forunderlig motor vi er udstyret med. Næsten ligegyldig hvad man byder den arbejder den bare videre. Nå ja ind imellem klager den og skriger på opmærksomhed, men den arbejder bare videre og behandler man den med respekt kan man udrette den ene forunderlige ting efter den anden.

Men husk at behandle dem med respekt og lyt til den ellers bryder den ned.

Da jeg rundede de 3000 kilometer for første gang på ét årsværk nogensinde i løbeskoene her i december 2016, havde jeg det lidt ligesom med en gammel bil. Gad vist hvad der sker når triptælleren runder 300.000 km…. Men ak hverken skader, snublen eller en stor målportal med et kæmpe heppekor…. motoren fortsatte ufortrødent mod kilometer 3001.

Nu ser jeg bare frem til årets sidste løb som traditionen tro bliver Social marathon for 4. år i træk sammen med fruen. Et fantastisk vel arrangeret velgørenhedsløb på Amager til fordel for børne- og ungeprogrammet på Rigshospitalet. Her skal du læse om sidste år da vi bl.a. løb sammen med Per Larsen, den rare forhenværende chefpolitiinspektør og formand for børnerådet. Og lur mig om Warny Saurbrey ikke igen er holdkaptajn på hold 5 med kniv skarp præcision på tiden.

Jeg ved ikke hvad du vil i 2017, men min motor skal have mange flere oplevelser både til nye ultra løb, som i 2017 bl.a. vil bestå af Ultracup’en, men den skal bestemt også have det sjovt til de mange træningspas der går forud, ellers kan man jo lige så godt lade være.

Jeg er i en konstant stræben på at blive den bedste løber jeg kan uden af give alt for meget slip på mine “syndere” som jeg holder så meget af.

God jul & godt nytår

Keep moving…

Lufthavnen Rundt – Strandparken 2016

Normalvis er det mig der løber det årlige Lufthavnen Rundt – Standparken første søndag i november som Motionsklubben Amager afholder. Det har været sådan, at jeg har løbet denne halv marathon som Lufthavnen Rundt er.

Første gang jeg løb turen var det med vognkommandør Zacharias ved roret i 2013 og her fik han sin første officielle ½ marathon tid.

Men nu har de også en anden skjult perle, nemlig den 10 kilometer lange Stransparken. Dvs. ruten er kun 5 km, så man løber turen 2 gange og når man rammer mål 1. gang runder man en kegle (altså ikke mig) og så tager man en tur mere.

Scenen var sat til at Sebastian og Lisa skulle løbe i år. Og rygtet ville vide Sebastian glædede sig efter succesen i Greve til Sydkysløbet.

Det var en kold morgen og nok i virkeligheden så koldt at Gabriella ikke gad tage med denne morgen. Zacharias og jeg pakkede os godt ind i flyverdragt og ekstra tøj for heppere måtte der med.

20161106_094459-kopi

Vel ankommet i Kastrup havn ved motionsklubbens lokaler var der afhentning af startnumre og ellers bare rimelig god ventetid til start. Måske i virkeligheden for længe for det var koldt og de arme to løbere var ikke lige iklædt til den slags vejr.

20161106_094455-kopi

Kl. 10.15 lød startskuddet og away they went. Top motiveret var de to skarpe løbere i gang med dagen opgave (måske for at genvinde varmen i kroppen). Og i al sin enkelthed gøre det bedre end sidst. Jeg synes tiden i målområdet fløj afsted, inden jeg fik set mig om kom de første løber for at runde keglen. Nuvel i en voldsomt højt pace, men det var faktisk hyggeligt for os tilskuere at der nu var liv i målområdet. Det gav ligesom en fornemmelse at at være “med” i hele løbet.

Efter små 30 minutter var det vores tur til at heppe og huje, her kom de så “Dream Team”, som en ægte velsmurt tyske motor blev der arbejdet målrettet på opgave. Og inden man fik set sig om var de ude på ruten igen. Det var en stor oplevelse at være med dem bare dette lille stykke af turen.

Der skulle så ikke engang gå 30 minutter mere før vi fik lov at heppe igen. Det var jo helt vildt det her, for fuld damp kom Sebastian tromlende op af opløbet. Det skulle vise sig at at “Dream Team” på vejen havde beslutter at køre negativ split på de sidste kilometer på trods af pace hele vejen havde været lige så stabilt som verdensuret i Frankfurt.

I tiden 00:55:43 krydsede Sebastian målstregen og med Lisa på baghjul et enkelt sekund efter. Rygtet vil vide der her var tale om matchfixing. Jeg vælger dog at se sagen fra en anden vinkel.

Sebastian fik en plads som nr. 75 af 161 løbere der gennemførte Strandparken 10 km denne kolde morgen i november.

20161106_111145-kopi

Nu leges der så lidt med tanken om Sebastian skal med til sit første velgørenhedsløb. Nemlig Socialmarathon på kvart marathon distancen som afholdes 31. december 2016 om formiddagen, men han mangler en makker, da mor og far løber deres traditionsrige ½ marathon på 02:30:00 holdet.

Er du Sebastians makker til Socialmarathon når der skal løbes 10.555 km i roligt tempo og i samlet flok ?? Skriv endelig til os…

Jo flere jo bedre – der samles ind til ungerne på Rigshospitalet.

Keep moving…

Garmin Trailman ultra 25K

Aftalen var én af dem og valget stod jo mellem Dollerup Tral 60K eller Garmin Trailman ultra 50K som årets sidste ultra. Og har du fulgt med på bloggen ved du jo jeg fik pisk i Viborg. Efter en lille uges pause hvor læggen fik fred til at hele og der kom gang i stængerne igen begyndte det at prikke i kroppen igen.

trailman_logo

Det er uge 42, ungerne har efterårsferie og vi holder den sammen med dem. Hvor er det skønt. Vi har hver især fået lov at bestemme én dag hvad vi skal lave. Og vi ender med alt fra at se den nye TROLLS film til at være til “cirkus sjov og ballade” (citat; Zacharias 4 år) med klovneshow på Cirkusmuseet i Hvidovre.

Torsdag morgen sidder fruen og jeg og drikke morgenkaffe i køkkenet. Der er sådan lidt almindelig morgen stilhed og jeg får sagt noget i stil med; “det kunne oz være cool at køre Trailman på søndag”, der bliver om muligt lidt mere stille… Så nu kommer møgfaldet; “Du skal under ingen omstændigheder løbe 50 kilometer på søndag!  aftalen var enten Dollerup eller Hedeland. Du valgte Dollerup – du valgte selv! – Og i øvrigt kan din krop ikke holde til det! 

Med håret tilbagestrøget hvis jeg havde haft noget får jeg grinede fremstammet; “Der jo oz andre distancer, som 12, 25 og 80 kilometer”. “Nå ja, kun 25 kunne du vel godt klare…” lyder svaret og så blev der ikke talt mere om det…

Fredag morgen nogenlunde samme tid forsøger jeg mig så igen, for kan godt se der måske alligevel er en lille åbning for, at jeg kan få lov at tage en tur til Hedeland. “Ville det så være ok, hvis jeg tog til Trailman på søndag, og ja altså kun 25K?” Svaret var et, som kun fruen kan sende, et kærligt smilende “JA det er ok”.

/Yes, game on. Men prisen var at jeg sørgede for, at der var klargjort til flæskesteg med hele molevitten som hun blot skulle tænde for, så der ville være varm mad når jeg kom hjem kl. 12:30. For nå ja krav nr. 2 var det skulle gøres på 2½ time…

time-limit

Søndag, klokken er 05:00 den 23. april 2016. Det er race day og uden det var en planlagt en af slagsen. Min sæson er jo afsluttet og jeg har faktisk set lidt frem til at holde lidt “fri”. Men nu taler vi jo Garmin Trailman ultra som jeg jo kørte sidste år på 50K. Og er det bare halvt så godt som sidste år bliver det en fest.

Jeg får kørt flæskesteg, kartofler i stilling, så den varme frokost er reddet. Drukket kaffe i rigelig mængder og spist lidt brød til. Lisa er dukket op kort efter jeg stod op, hun vil nemlig gerne nå en tur på spinnerbiken inden jeg kører og der kommer for meget liv i huset.

Klokken er ca. 8 da jeg ruller ind på den store p-plads i Hedeland. Træsker i tilmeldingsteltet for at høre om man kan få lov til at lege med på 25K. Jeg er i god tid, så får gjort de sidste par ting klar, fyldt væske i vesten og skiftet til mine Salomon Speedcross 4, som skulle vise sig at være et godt valg den dag.

Der bliver holdt race briefing 8:40 og midt i denne kommer de første 80K løbere gennem depot. Det er altså en fantastisk oplevelse når man rammer pitten. Det giver lige det ekstra kick at få lidt tilråb og skulderklap som hjælper en videre i løbet. Ja fair nok, er nok selv lidt adrenalin junkie, men det er en uovertruffent fantastisk oplevelse hver gang.

Nå men idag stå den jo på bare “sølle” 25K som Lisa siger og det har jeg så fået en tidsgrænse på 2 timer og 30 minutter til at fixe den på. Det var dealen!

Kl. 9 sharp er vi ude på ruten og allerede efter 400-500 m drejer vi af grusvejen og går på single trail. Hvor er det skønt. Det har regnet godt de seneste dage så det tegner til at blive en dejlig “tung” dag på kontoret.

14856183_686138421552103_1228339060560834522_o

Team Tailwind har designet og markeret sporet i år og det er blevet til en væsentlig opgradering i forhold til sidste år, med flere højdemetre trods vi kun efter sigende skulle op af skibakken én gang, men det blev nu til to og så en masse mere single trail. Gruppen blev hurtig delt op i enkelte mindre smågrupper og jeg skifter lidt rundt mellem grupperne indtil jeg havner i en gruppe som holder et fint pace. Måske lige en anelse over hvad jeg ville, men jeg hægter på.

Jeg nyder virkelig turen i fulde drag i år – nok også velvidende jeg “kun” skal én runde. Og i godt følgeskab går det jo endnu bedre, selv på bakkerne i vinmarken som vi passere ude ved 10-11 kilometer kører det perfekt. Trods vi lige inden har fået rigelig våde fødder og mudderbakker i stor stil. Priser mig lykkelig for mine Salomon Speedcross 4, de hjælper en del til at kunne stå fast idag…

Vinmarken i Hedeland
Vinmarken i Hedeland

Vi kommer til den berygtede Hedeland skibakke efter små 14 km. Vi møder den fra syd og får lov at løbe øst om den og rundt søen for ligesom at nyde synet af den inden den skal forceres på den stejle øst side.

Skibakken Hedeland
Skibakken Hedeland

Uh jeg synes den var hård i år. Møg bakke, men op kommer man jo og så det ned igen ad nordsiden, hvor Team Tailwind holder depot for foden. Jeg tikker ind og napper en kop cola og her giver jeg slip på min gruppen som springer depotet over.

Efter skibakken står den på de skønneste single trail man kan tænke sig og det går op og ned af bakke og skøn mudder. Alt sammen som i en større symfoni. Men så alligevel skal det gå galt. Det er som om det bare forfølger mig, ja altså det med bonus kilometer.

Single trail rocks!
Single trail rocks!

Vi er lige kommet op at en skøn mudder bakke ud omkring 20 km og jeg løber nok lidt i min egen verden for at finde mig selv igen og så er det jeg overser markering går til venstre. Jeg fortsætter bare lige ud. Efter nogen tid går det op for mig jeg ikke har set et flag i en rum tid, nå ja så det jo omkring, tilbage og lede… det gav så lige en kilometers penge ekstra eller noget i bonus, men jeg klager nu ikke – det jo et skønt spor…

14692152_686703828162229_1764721485423755338_o

Da vi runder et sted ude omkring 23 km mærket lige efter vi har paceret skibakken for anden gang, kan jeg godt mærke stængerne er ved at være godt trætte. Det har været en en “tung” tur og skal ikke lægge skjul på Dollerup Trail nok stadig sad i benene. Bliver enig med mig selv om det var en rigtig god ide Lisa gennemtrumfede, at det kun måtte være 25K. En runde mere ville nok have endt skidt…

Glad og veltilfreds har jeg målgang efter 02:35:53. Lisa have sat en timelimit på 2½ time, men det var for 25K og jeg fik jo bonus, så betragter den som godkendt…

14610916_10154205721382408_5783647928612850672_n

Jeg træsker til bilen og skifter tøj og sætter kurs mod Amager igen. Og gues what! Da jeg rammer vores matrikel vi skal spise. Flæskesteg med hele svineriet. Kan dét blive en bedre søndag!? Tror jeg vist nok ikke det kan…

Keep moving…

Få en sund og aktiv livsstil med Bookanaut

Du har sikkert prøvet at starte på en sundere livsstil 1000-vis gange og har sikkert oplevet, at det kan være noget af en udfordring at give slip på sine gamle “beskidte” vaner. Jeg faldt over Bookanaut – en ny sundheds- og træningsportal, som kan hjælpe med at tage de første skridt til en sundere livsstil.

BOOKANAUT

Når du nu har ramt skranken.dk tænker jeg du er som jeg, mere eller mindre aktiv aktiv, du snørrer gerne løbeskoene, svinger med kettlebells, spinner eller andet i det lokale fitnesscenter flere gange om ugen. Motion fylder heldigvis mere og mere i vores hverdag for at opnår et så sundt og langt liv som muligt. Flere af os er derfor også oftere i kontakt med sundheds- og behandlingssystemet. Enten grundet uheldige skader eller i jagten på at søge viden om den mest optimale måde at træne på.

Hvis du prøvet at søge efter en behandler eller en personlig coach på nettet, har du sikkert også oplevet, at det kan være svært at finde frem til den ønskede information uden at skulle bruge oceaner af tid på det. Bookanaut har udviklet en service, som gør det nemt og overskueligt at finde frem til lige præcis den træner eller behandler, som du leder efter. Det kunne være Niels Jørgensen, som er personlig træner, Signe Sparholt som er sportsmassør, viden om træning, træningsprogrammer eller rygøvelser eller information omkring træningsmuligheder i København såsom crossfit, fitness eller trx.

BOOKANAUT

Du kan også finde personlige trænere eller yogainstruktører, som er tilknyttet Bookanaut, der både giver gode råd og vejledning i form af artikler og videoer på siden.

Bookanaut indeholder også mange lange dybdegående artikler om træning, motion og kost. Du kan finde artikler der eksempelvis fortæller dig alt, hvad du skal vide om hælspore, puls og kondital.

Bookanaut finder du altså relevant information om kost, motion og sundhed samlet på et sted. Det giver dig gode forudsætninger for at kickstarte en ny sundere og aktive livsstil, men også bidrage med inspiration til at bibeholde et sundt og aktivt liv.

Keep moving…

Sydkystløbet – Når en stjerne fødes…

Når en stjerne fødes og det var lige hvad der skete til søndagens Sydkystløbet efterårs edition 2016. Ja okay fair nok, ender måske med at være en anelse selvfred men jeg er ligeglad. En pavestolt far, det er lige præcis hvad jeg er…

En ny stjerne har set dagen...
En ny stjerne har set dagen…

Det startede alt sammen med jeg skulle arrangere en løb til fru Nymark og hendes nye løbemakker, ældste sønnen Sebastian. 10 år gammel og giver mor baghjul i hvert fald på slutspurten. Valget var faldet på det traditionsrige Tårnbyløbet som afholdes hvert år i uge 41. 5 km var de tilmeldt og jeg husker tydeligt at det plejer da at blive afholdt om torsdagen som det plejer. Ikke at jeg selv nogensinde har været med, men så er det bare!

Onsdag er vi på vej til svømning i MK31 og mystisk nok ser vi løbere oppe ved Tårnby Torv med numre på… det kan da ikke passe, men ak det var sandt og ene og alene min fejl det ikke blev til løb den torsdag i uge 41…

Gode råd er dyre. Heldigvis er Lisa allerede tilmeldt Sydkystløbet efterårs edition afholdt af Greve Trim med start- og målområde ved Hundige Havn. Da der er medalje med i købet er Sebastian hurtig om at sige ja til også at være her og boom de er tilmeldt til 5 km.

Fredag i uge 42 holder skolerne jo motionsdag og her kommer Sebastian stolt hjem og beretter han har løbet 12½ km med et par enkelte små stop. Efter vi har gravet lidt i ham udfordre vi ham og tilbyder at ændre distancen til kvart marathon, altså 10,555 km til søndagens løb. Uden kvaler kommer prompte fra ham som om det da var en selvfølge; ”/tsk det gør du da bare…”

Søndag drager vi til alle til Hundige Havn, nu kan jeg jo ikke tale for moren, men jeg var spændt. Ikke at jeg skal med ud på turen, den er jo trygt overladt til Lisa, men om han holder hele turen eller der lurer en fiasko om hjørnet er jo kun tiden der kan vise.

Knap 700 glade løbere står klar til startskuddet kl. 10:30 på halv og kvart marathon distancen og der i blandt både min fantastiske hustru som har været ude af kampen længe og kun nu på vej tilbage i løbeskoene, hende der kun har ét gear, nemlig max gas. Og så min næstældste søn på 10 år der nu har sin debut på den danske løbesene.

Hvordan turen gik har jeg jo desværre ikke selv været vidne til, men en meget pålidelig kilde beretter at det var som et løb nu skal være. Der var næsten alle de samme kriser og sejre som når der løbes længere distancer, som halv- og hel marathon.

De første 3 km bød på det rene overskud og relativt højt tempo. Herefter lidt stilstand inden krisen indtraf for alvor ved 5 km, her blev man ramt af trætte ben, ondt i maven og et hav af andre påskud for at stoppe, men da moren tilbød en pause var det også galt, alt i alt en ”kæmpe” krise… Ved 7 km begynder han så igen at genvide troen på det og der bliver lokket med, at hvis pace blev holdt kunne det nok nås under én time. Omkring 9,5 km er den unge løber, så formentlig er yngste mand i feltet den dag, fyr og flammen og trækker så psykologi kortet på moren som render og tror der kun er 500 meter tilbage; ”kom nu mor der er kom 1000 meter tilbage det er jo kvartmarathon” og så gør Sebastian det han plejer at gøre; Tømmer nitro tanken og spurter i en sådan kadence, at man skal halse efter for at følge med.

still going strong - mindste mand i feltet
still going strong – mindste mand i feltet

I tiden 01:02:05 har Sebastian og Lisa fælles målgang og målfoto skal der til…

Målfoto
Målfoto

En mega monster stolt far og et par yngre søskende tiljubler da de rammer mål.

En ny stjerne er født på den danske løbesene, hvis man altså ikke ”vokser” fra det. Men potentiale det er der masser af… Så fortsæt det gode arbejde i Amager Atletik Club

Så kald mig bare selvfed, jeg er ligeglad, hvem ville ikke være det… Han er i hvert fald min stjerne…

/ses – jeg skal ud og træne inden jeg selv bliver truet…

Keep moving…

En rolig Sebastian inden dagens udfordring