Ruderkongeløbet 2017

Det er søndag den 26. marts 2017. De første tegn på forår er i luften og det har jeg ventet længe på. Det er tid til Ruderkongeløbet 2017.

Fast besluttet på NU er det forår trækker jeg i de korte rør for der er lovet sol og jeg skal i Rude Skov trods det at alt fra morgenstunden er indhyllet i tyk tåge og termometer blot viser 4 grader.

Er tilmeldt ½ marathon distancen og jeg kender ruten fra tidligere år. Tredje runde (sløjfe to) i vestsiden af skoven ved jeg kan trække tænder, men planen er helt anderledes i år.

I år skal løbet blot bruges som et almindeligt træningspas i den samlede mængde af Moses Løvstads program op til Fyr til fyr i april. Altså bare lidt adspredelse i træningen.

Vi står klar i to grupper på Hørsholm Kongevej. 100 meter foran os der løber ½ marathon starter 7 og 14 km distancen og duatlon. Blot 2 minutter efter de er sendt afsted skydes vi afsted.

Sikken en ”friheds” følelse det er at være i ilden igen efter en laaaang vinter pause. Hørsholm Kongevej er lang og kuperet og de første 7 og 14 kilometers løbere bliver hurtig hentet.

Det er nok her jeg glemmer alt om det jo bare skulle være et slow pace træningspas i dag. Følelsen af at være i ilden igen, hyggen i skoven, mine medløbere, pulsen der stiger og adrenalinen der pumper i kroppen. Jeg kan ikke få pace ned trods jeg kæmper indædt med det håndslag jeg gav mig selv.

Østsiden af skoven er hurtig overstået og runder Rudegaard stadion i fin stil og ud på runde to og første sløjfe af østsiden af skoven. Desværre bliver jeg nød til at gøre tisse-stop ved 11 km mærket. Forsøgte underkaste tanken om at skulle nogen tid, men blæren ville det anderledes. Her efter taber jeg noget flow i løbet som ikke rigtig kommer igen og anden halvdel bliver noget tungere ikke at jeg lider nogen overlast.

I tiden 1:46:00 har jeg målgang på Rudegaard stadion. Efter lidt væske og lidt tørt tøj vender jeg snuden hjemad igen efter debutten på 2017 sæsonen.

Det er SÅ skønt at være i gang igen trods det alligevel ikke blev det forårsvejr de lovede. Temperaturen oversteg aldrig 6 grader den dag, men nu er de korte rør fremme og de kommer ikke af igen før til vinter. Gåsehud eller ej…

Næste stop bliver Bornholm til april til 1. afdeling af Ultracup – Fyr til fyr.

Keep moving…





Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *