Tag-arkiv: Dollerup trail

I’m back ;o))

I’m back… det er godt tre år siden der sidst var nyt her på skranken.dk. Hvad skete der…

Hvad var det der gik galt…

Det endte jo godt dér på toppen af Bornholm! Ja det gjorde det til dels. De 50 miles med 3000 HM lammetævede ikke bare min krop, men mit venstre knæ blev i den grad overbelastet og har døjet med et siden. 

Det gik faktisk sådan til, at jeg selvfølgelig ikke lyttede til kroppen og bare fortsatte med at løbe. Det skulle vise sig, at det kan man sagtens, hvis man bare kompensere for det og spiser lidt smertestillende og det gjorde jeg så. 

I august 2018 gik det så helt galt. Jeg var dopet på smertestillende og ude på mit vanlige “hamsterhjul” i Kongelundskoven, velvidende at når kroppen var varm kørte alt igen, men ikke denne dag. Pludselig får jeg voldsomme smerter fra højre balle hele vejen ned gennem baglåret, læg og ned til hælen. Smerten er så intens, at jeg må stoppe op og gå. Husker det som var det i går. Tankerne suser rundt… “kom nu Peter, dit lille pivdyr!”… et par mislykkede forsøg på, at komme i gang igen og må sande et slutter her! Jeg sjosker hjem og meddeler Lisa at jeg er færdig, samtidig med jeg indrømmer jeg fylder mig med piller for overhovedet at kunne løbe. Jeg er helt knust. Jeg har ødelagt det hele…

Jeg kommer til fysioteapeaut via mit arbejde, som hurtig kan konstatere at jeg har slået mit bækken skævt ved at kompensere for det ømme knæ. Det bliver relativt hurtigt rettet op og får besked på jeg sagtens kan løbe igen. Men mentalt  er jeg gået helt i stå og det skal vise sig jeg bare graver hullet dybere og dybere. 

Jeg har flere forsøg henover tiden på at komme tilbage og det mislykkes hver gang. Det ender med sammen tåbelighed, jeg hæver barren og intensiteten alt alt for hurtigt og knæet kan ikke følge med. Så jeg må stoppe igen.

Kilometerne udebliver, kilogram vælter ind. Corona lukker Danmark,Lisa og jeg beslutter at gå fra hinanden. En lykkelig skilsmisse, hvis man kan sige det, men det har altid nogle omkostninger især i forhold til ens plads i livet og den personlige “krise” man gennemgår. 

Vi kommer ind i 2021 og jeg kan både mærke og se, jeg bliver mere og mere udfordret på vægten igen og SKAL gøre noget ved det, inden jeg endnu engang ender i en dårlig livsstils cyklus. 

Tid til at se fremad

I februar ser jeg et opslag på facebook om DistanceRunning.dk v/Thomas Vidø, hvor der afholdes et webinar, om det at løbe og optimere det. Jeg tilmelder mig og bliver til en vis grad grebet at Thomas evne til at formidle budskabet. 

Webinaret er selvfølgelig et salgsfremstød for et 7 ugers online coachforløb. Efter en relativ kort betænkningstid tilmelder jeg mig forløbet. Vi starter primo marts og der går ikke længe før jeg genvinder motivationen til at komme ud i skoene igen. 

Det meste teori i kursusforløbet, var kendt stof fra mine tidligere bekendtskaber hos Posemand og Moses Løvstad, men jeg får dog også nogle nye værktøjer med hjem i kassen, så alt er godt. 

Min allerstørste gevinst ved forløbet, er klart det, jeg er tilbage i sporet på korrekt vis og med den helt rigtige indstilling til intensitet og restitution. Så nu skal der bygges op igen.

Jeg kan kun på varmeste vis anbefale et forløb om KAPA-teknik og Løbepyramide hos coach T DistanceRunning.dk, om du vil i gang med løb eller bare optimere det du har i dag, til at kunne løbe stærkere. Du vil ikke fortryde det.

Fremtiden

Nu bygger jeg op fra grunden igen, stille og stabilt. Målsætningen er at stå klar i maj 2022 til Hammer Trail på 50 miles distancen igen. Jeg har hævet barren denne gang og lagt en billet ind på et bæltespænde denne gang.

Inden da skal jeg som minimum med til Dollerup Trail 30. oktober 2021. Her kendes kun basis ruten som er 12,5 skønne trail km, men den byder tillige på 4 sløjfer af en ukendt distance som er frivillige. Så det bliver fantastisk, napper man det hele kan der forventes kort ultra 😉 – jeg var jo med til deres debut løb i 2016. Episk var det! og sikken en bunke tæsk man fik, glæder mig til gensynes.

Er formkurven klar til det, vil Hammer Trail winter edition 29. januar 2022 også komme på programmet. Desværre findes 50 km distancen ikke mere, som jeg løb i 2018. Kunne ellers have været sjovt på ens 50 års fødselsdag! Så det bliver nok marathon som opvarmning inden den lange tur i maj.

keep moving…

Garmin Trailman ultra 25K

Aftalen var én af dem og valget stod jo mellem Dollerup Tral 60K eller Garmin Trailman ultra 50K som årets sidste ultra. Og har du fulgt med på bloggen ved du jo jeg fik pisk i Viborg. Efter en lille uges pause hvor læggen fik fred til at hele og der kom gang i stængerne igen begyndte det at prikke i kroppen igen.

trailman_logo

Det er uge 42, ungerne har efterårsferie og vi holder den sammen med dem. Hvor er det skønt. Vi har hver især fået lov at bestemme én dag hvad vi skal lave. Og vi ender med alt fra at se den nye TROLLS film til at være til “cirkus sjov og ballade” (citat; Zacharias 4 år) med klovneshow på Cirkusmuseet i Hvidovre.

Torsdag morgen sidder fruen og jeg og drikke morgenkaffe i køkkenet. Der er sådan lidt almindelig morgen stilhed og jeg får sagt noget i stil med; “det kunne oz være cool at køre Trailman på søndag”, der bliver om muligt lidt mere stille… Så nu kommer møgfaldet; “Du skal under ingen omstændigheder løbe 50 kilometer på søndag!  aftalen var enten Dollerup eller Hedeland. Du valgte Dollerup – du valgte selv! – Og i øvrigt kan din krop ikke holde til det! 

Med håret tilbagestrøget hvis jeg havde haft noget får jeg grinede fremstammet; “Der jo oz andre distancer, som 12, 25 og 80 kilometer”. “Nå ja, kun 25 kunne du vel godt klare…” lyder svaret og så blev der ikke talt mere om det…

Fredag morgen nogenlunde samme tid forsøger jeg mig så igen, for kan godt se der måske alligevel er en lille åbning for, at jeg kan få lov at tage en tur til Hedeland. “Ville det så være ok, hvis jeg tog til Trailman på søndag, og ja altså kun 25K?” Svaret var et, som kun fruen kan sende, et kærligt smilende “JA det er ok”.

/Yes, game on. Men prisen var at jeg sørgede for, at der var klargjort til flæskesteg med hele molevitten som hun blot skulle tænde for, så der ville være varm mad når jeg kom hjem kl. 12:30. For nå ja krav nr. 2 var det skulle gøres på 2½ time…

time-limit

Søndag, klokken er 05:00 den 23. april 2016. Det er race day og uden det var en planlagt en af slagsen. Min sæson er jo afsluttet og jeg har faktisk set lidt frem til at holde lidt “fri”. Men nu taler vi jo Garmin Trailman ultra som jeg jo kørte sidste år på 50K. Og er det bare halvt så godt som sidste år bliver det en fest.

Jeg får kørt flæskesteg, kartofler i stilling, så den varme frokost er reddet. Drukket kaffe i rigelig mængder og spist lidt brød til. Lisa er dukket op kort efter jeg stod op, hun vil nemlig gerne nå en tur på spinnerbiken inden jeg kører og der kommer for meget liv i huset.

Klokken er ca. 8 da jeg ruller ind på den store p-plads i Hedeland. Træsker i tilmeldingsteltet for at høre om man kan få lov til at lege med på 25K. Jeg er i god tid, så får gjort de sidste par ting klar, fyldt væske i vesten og skiftet til mine Salomon Speedcross 4, som skulle vise sig at være et godt valg den dag.

Der bliver holdt race briefing 8:40 og midt i denne kommer de første 80K løbere gennem depot. Det er altså en fantastisk oplevelse når man rammer pitten. Det giver lige det ekstra kick at få lidt tilråb og skulderklap som hjælper en videre i løbet. Ja fair nok, er nok selv lidt adrenalin junkie, men det er en uovertruffent fantastisk oplevelse hver gang.

Nå men idag stå den jo på bare “sølle” 25K som Lisa siger og det har jeg så fået en tidsgrænse på 2 timer og 30 minutter til at fixe den på. Det var dealen!

Kl. 9 sharp er vi ude på ruten og allerede efter 400-500 m drejer vi af grusvejen og går på single trail. Hvor er det skønt. Det har regnet godt de seneste dage så det tegner til at blive en dejlig “tung” dag på kontoret.

14856183_686138421552103_1228339060560834522_o

Team Tailwind har designet og markeret sporet i år og det er blevet til en væsentlig opgradering i forhold til sidste år, med flere højdemetre trods vi kun efter sigende skulle op af skibakken én gang, men det blev nu til to og så en masse mere single trail. Gruppen blev hurtig delt op i enkelte mindre smågrupper og jeg skifter lidt rundt mellem grupperne indtil jeg havner i en gruppe som holder et fint pace. Måske lige en anelse over hvad jeg ville, men jeg hægter på.

Jeg nyder virkelig turen i fulde drag i år – nok også velvidende jeg “kun” skal én runde. Og i godt følgeskab går det jo endnu bedre, selv på bakkerne i vinmarken som vi passere ude ved 10-11 kilometer kører det perfekt. Trods vi lige inden har fået rigelig våde fødder og mudderbakker i stor stil. Priser mig lykkelig for mine Salomon Speedcross 4, de hjælper en del til at kunne stå fast idag…

Vinmarken i Hedeland
Vinmarken i Hedeland

Vi kommer til den berygtede Hedeland skibakke efter små 14 km. Vi møder den fra syd og får lov at løbe øst om den og rundt søen for ligesom at nyde synet af den inden den skal forceres på den stejle øst side.

Skibakken Hedeland
Skibakken Hedeland

Uh jeg synes den var hård i år. Møg bakke, men op kommer man jo og så det ned igen ad nordsiden, hvor Team Tailwind holder depot for foden. Jeg tikker ind og napper en kop cola og her giver jeg slip på min gruppen som springer depotet over.

Efter skibakken står den på de skønneste single trail man kan tænke sig og det går op og ned af bakke og skøn mudder. Alt sammen som i en større symfoni. Men så alligevel skal det gå galt. Det er som om det bare forfølger mig, ja altså det med bonus kilometer.

Single trail rocks!
Single trail rocks!

Vi er lige kommet op at en skøn mudder bakke ud omkring 20 km og jeg løber nok lidt i min egen verden for at finde mig selv igen og så er det jeg overser markering går til venstre. Jeg fortsætter bare lige ud. Efter nogen tid går det op for mig jeg ikke har set et flag i en rum tid, nå ja så det jo omkring, tilbage og lede… det gav så lige en kilometers penge ekstra eller noget i bonus, men jeg klager nu ikke – det jo et skønt spor…

14692152_686703828162229_1764721485423755338_o

Da vi runder et sted ude omkring 23 km mærket lige efter vi har paceret skibakken for anden gang, kan jeg godt mærke stængerne er ved at være godt trætte. Det har været en en “tung” tur og skal ikke lægge skjul på Dollerup Trail nok stadig sad i benene. Bliver enig med mig selv om det var en rigtig god ide Lisa gennemtrumfede, at det kun måtte være 25K. En runde mere ville nok have endt skidt…

Glad og veltilfreds har jeg målgang efter 02:35:53. Lisa have sat en timelimit på 2½ time, men det var for 25K og jeg fik jo bonus, så betragter den som godkendt…

14610916_10154205721382408_5783647928612850672_n

Jeg træsker til bilen og skifter tøj og sætter kurs mod Amager igen. Og gues what! Da jeg rammer vores matrikel vi skal spise. Flæskesteg med hele svineriet. Kan dét blive en bedre søndag!? Tror jeg vist nok ikke det kan…

Keep moving…

Tusinde tak for tæv Dollerup Trailløb

Så blev det tid for den 5. ultra trail. Valget faldt på et sprit nyt trail løb – Dollerup Trailløb. 60 km i den skønneste natur i og omkring Dollerup bakker og Hald Ege ved Viborg. Og lad os bare holde det ved overskriften ”Tusinde tak for tæv Dollerup Trailløb”. Det var en kæmpe fest, men kan allerede nu afslører jeg græd de sidste få hundrede meter til mål.

Dollerup Trailløb vil til dato stå som den hårdeste prøvelse i min ultra tour. Og ikke kun fordi det var den længste…

Det startede ellers rigtig fint, jeg drog vest på fredag efter arbejde for at overnatte hos søde venner i Egtved lige uden for Vejle. Her blev der så ellers disket op med skøn mad og dessert. Ren carbo-loading.

Road trip – når en trail’er rykker vest på…

Lørdag, 8. oktober 2016, uret ringer 05:30 og jeg glider ud at Mathias seng som jeg har lånt for natten, føler mig ikke nødvendigvis veludhvilet ej eller super træt, nok bare som så mange andre morgener, når man endnu ikke har vænnet sig til det er mørkt uden for. Bjarke og Rikkelee har sørget for alt står klar til mig, havregryn, kaffe – ren luksus. Kaffe skal der til. Mens jeg sidder der ved køkkenbordet med havregryn som skylles ned med rigelig mængder kaffe gennemgår jeg dagens udfordring igen og igen.

Kaffe i rigelige mængder
Kaffe i rigelige mængder

Jeg er mentalt 100% klar og jeg ved efter de første små 2.500 km jeg har løbet i år er kroppen med mig og jeg ved præcis hvad den kan yde. Taktikken er lagt og gennemgår den igen og igen for ikke at lade mig rive med når skuddet er gået.

Forlader et sovende hus i Egtved lidt i 7 og skænker dem en kærlig tanke med tak for husly og forplejning da jeg sætter kursen mod Hald Ege Skole, lige syd for Viborg. Her skal slaget stå om Dollerup bakker.

Jeg ankommer til Hald Ege Skole lidt over 8 og der virker skræmmende stille, forberedelser er i gang med at få rejst start- og mål portal i skolegården, men ellers ligge skolen næsten øde hen.

Star- og mål område på Hald Ege skole
Star- og mål område på Hald Ege skole

Jeg får afhentet mit startnummer og chip i sportshallen får gearet op og får kassen i depot. Det regner… jeg hader når det regner inden start, når vi er i gang er det lige meget, men ikke inden start.. der bliver hurtig rejst en pavillon så vi kan komme i tørvejr og vi stimer sammen og hyggesnakker, faktisk så meget at løbsledelsen ender med at måtte opgive alt om mikrofon og højtaler for i stedet at komme over til os og give løbsbreifing… 30 stiller vi til start på 60k, 26 mænd og 4 seje kvinder.

Kl. 9 sharp er det gun-start fra skolegården og vi løber ud på første sløjfe. 21 km igennem den skønne natur i Dollerup bakker. Taget i betragtning af feltet ikke er større er vi faktisk relativt samlet. Jovist som perler på en snor, men der er fin samling, selvom alle ved det ikke vil holde hele dagen. Jeg tænker jeg ligger solidt placeret midt i feltet. Løber måske endda en anelse over det planlagte pace, men får det justeret henover de første 10-12 km. Pulsen er god – alt er faktisk som de siger Lego movie; ”Alt er er super duper

Vi rammer den formøse ”græsbakke” omkring 15 km. Her kommer der pludselig samling på feltet. Der er kludder i de ellers så super fine markeringer, men der mangler noget. Vi fandt aldrig øllet på toppen, men vi kom med fælles hjælp tilbage på ”sporet”.

Græsbakken når det går op
Græsbakken når det går op…

På nedløbet fra græsbakken sker det der absolut ikke må ske. Jeg får et smæld i venstre læg. Smerten jager gennem hele kroppen. Forsøger holde pace og hægte på de andre i håb om jeg kan løbe det væk, men må opgive og geare ned og ”rulle” til depotet på slow, mens der arbejdes mentalt på højtrykt med en ny plan for dagen.

2 timer og 13 minutter går der og jeg ruller ind i depotet og får en pause. Musklen er blevet bedre og er til at arbejde med, men helt godt er det ikke. Adrenalinen pumper og jeg nægter at give op, om ikke andet så bare marathon med. Ud af klappen igen efter have fået tanket væske og ikke mindst fruens skønne #losirøvenenergipandekagermedbananoghavregryn.

Jeg blev løbet ud af skolegården og vist vej af det der senere skulle vise sig at være den tilstedeværende læge, super fin fyr (tænker han har fået en del km i stængerne den dag også)

Så vi i gang, runde 2, 21-42 km. Turen går langs bredden af Hald Sø. Hvor er der er bare skønt og fik da også nydt min pandekage der i fulde drag ved søbredden. Jeg nyder turen selvom jeg døjer gevaldigt med læggen. Efter turen langs søbredden går det mod ”hestene”.

Brunch på søbredden af Hald Ege sø
Brunch på søbredden af Hald Ege sø

Ved Dollerup Bæk går turen ind på en hestemark og en gyselig bakke, den blev vist kaldt ”Dronningebakken”. Efter løbet sad løbsledelsen og talte om én der have taget den to gange… ”ja tak” det var så mig kunne jeg indrømme fra hjørnet…

Efter rundstrækningen hos hestene og dronningebakken ved Dollerup Bæk, krydser man bækken via nogle træbjælker der ligger i vand. Her glider jeg selvfølgelig og slår hovedet i bjælken og ligger ellers der og laver ”Billen”. Kommer på benene og ud i det fri til den store rødstensgård. Kan ikke se markering, men øjner én ovre til højre. Jeg løber højre og efter noget tid tænker jeg, ”Det er her galt vi skal ikke ind til hestene igen”. Vender om og løber retur for at finde ud af hvad der gik galt.

På vejen retur møder jeg så et par gutter der overbeviser mig om den er god nok. Det skulle jo så vise sig, jeg var foran dem og de selvfølgelig ikke havde været der før, men jeg fik da lige den møgbakke igen. Ja hestene var søde, men det var bakken bestemt ikke. Det ekstra loop gav mig virkelig noget at arbejde med psykisk.

Da jeg kom tilbage til ”Bille-stedet” ved bjælken gik jeg så ved siden af bjælkerne i vandet for ikke at styrte igen. Succes! Jeg kom igennem uden styrt og fandt den udtværede melpil der drejede venstre, som jeg så overså første gang.

Herfra går det så retur mod Hald Ege skole i skøn natur, men jeg er super presset på psyken og døjer med smerter fra læggen. Jeg er så meget bagud på tid at jeg også begynder at få følgeskab fra de andre ruter jo tættere vi kommer på mål. Det giver det ”bust” der skal til og får gang i motoren igen, for opgive det gør jeg ikke!

Fantastisk single trail spor i rigelige mængder
Fantastisk single trail spor i rigelige mængder

Træt og godt brugt kommer jeg i depot for anden gang efter 05:49:39. Det er her man afgør hvad man er støbt af. Jeg nægter at stoppe her. Festen er jo lige så godt i gang og det her er noget jeg har arbejdet for længe. Nu skal det være. Efter en kort pause med opfyldning fik jeg skiftet trøje. En af dagens største højdepunkter og igen blev jeg fulgt ud på ruten en den ”løbende hare” lægen.

3. sløjfe og de sidste 18 km forgår i det det skønneste MTB spor og skov i Langskov, Viborg Krat og Plantage. Hold nu op det var lækkert. Havde jeg ikke været så træt var jeg nok også udbrudt i sang på ruten… På den sidste etape blev der tydet til en del moralsk opbakning hjemme fra fruen. Jeg havde virkelig brug for et skulderklap og det får jeg altid her (altså når det er fortjent… ;))

Uret viser 07:50:03 da jeg ruder de magiske 60 km, men når ja du synes jo åbenbart ikke det er nok Peter, så vi snupper lige lidt mere dit kvaj!

77061a0a-d057-4db9-91ce-947dc3425da4

Jeg får sendt meldingen hjem om jeg nu har krydset de 60k og der kun er bonus kilometerne tilbage. Som standard kom det promte hjemmefra  ”Run Forrest Run” og når man kender hende, altså fru Nymark, ved man hvad hun mener. Trods der var massivt overtræk på alle konti får jeg skubbet gang i motoren, tilsidesat smerterne og løbet kører igen, næppe kønt, men løb.

Jeg får tilmed hentet to andre (sjovt nok de to gutter der lokkede mig med en ekstra tur hos ind til hestene…) og det giver det sidste der skal til. De sidste 4-500 meter mod mål går det op for mig at jeg render tuder. Jeg er SÅ glad. Det her har været den ”længste” dag på kontoret – ever, men en fantastisk dag alligevel trods alle problemerne.

ff5b7e6c-3cfd-44eb-9365-9ad6ac34e7f8

Jeg ruller i målgang i tiden 08:38:54 efter 65,78 kilometer.

fbb93650-ccb5-4e2e-b15a-a3c1d021f06c

I målgang er der næsten mennesketomt, men to kvinder der er kommet i mål efter marathon giver mig spontant kammer med stort tillykke og der er også krammer fra løbsledelsen.

Efter løbet er der Chili Con Carne og Kartoffelsuppe i Sportshallen. Det var kæmpe stort efter så lang en dag på kontoret, hvor al energi er opbrugt og lidt til. Fik til med bad i hallen inden jeg trillede ud i bilen og fik et par timers søvn før jeg kørte hjem til flade Amager.

Dagen bød på et skidt resultat, men en oplevelse rigere. En oplevelse jeg under inden omstændigheder ville være foruden. Den har lært mig meget om mig selv og ikke mindst hvad jeg er i stand til som jeg ikke vidste. Så trods lidt problemer med læggen efterfølgende er jeg kommet stærkere ud på den anden side.

Så som jeg har sagt til at starte med… Tusinde tak for tæv Dollerup Trailløb. Uden jer, ikke et stærkere jeg!

Jeg kommer nok desværre ikke tilbage næste år, da mine planerne for min ultra tour bærer mig andre steder hen. Men opstår muligheden siger jeg ikke nej tak. I har skruet et super fantastisk løb sammen og jeg kan kun på det varmeste anbefale det. Beundre virkelig jeres iver og flid i ligger i det

Dollerup Trailløb er et ener af et løb der tilbyder hele 4 distancer (10k, 21k, 42k & 60K). Stop fyldt med masser skønne højdemeter, single trail, MTB spor og den smukkeste natur. Og er man til det er der tilmed ITRA point at hente med hjem.

Keep moving…

 

CPH HALF 2016

Here we go again – for 4. gang i streg stiller jeg til start på CPH HALF.

Den rekordvenlige rute skriger på en PR, men i år er planen en helt anden. Jeg skal “lege” hare for min nye jyske løbebuddy Bjarke fra Egtved. Der skal jagte hans ½ marathon rekord på 01:54:46.

En beslutning jeg har truffet for ikke at risikere skader eller anden ulykke her blot 3 uger inden året sidste ultra, hvor valget er faldet på Dollerup trail 60 km.

CHP HALF er altid en fest af et løb og jeg tror ikke jeg har nydt et gadeløb så meget som det vidste sig jeg skulle denne gang.

Planen var at ligge stille ud og så øge til gns.pace på 5:20. Den plan holdt faktisk som sådan også ganske fint, men ude ved 15 km gik Bjarkes puls gennem loftet og dermed pace ned , desværre…

PR blev det ikke til for Bjarke i denne omgang. Vi fik samlet målgang efter 01:55:44, så det sidste minut må han selv hente til HC Andersen Marathon om 14 dage.

Jeg bøjer mig dybt i støvet for den imponerende præstation, at kunne løbe så langt med et puls helt oppe under taget kræver en vis vilje og den bestrider Bjarke sq. Stort tillykke med sejren og for selskabet på turen.

Hvad angår mig selv er der vel ikke andet at sige end jeg havde en fest, men en gns.puls på blot 153 var der masser overskud til at optage video og tage billeder på turen for at sende hjem til tøserne.

CPH HALF er et ‘must’ for alle at have på løbe CV’et. Kan du løbe 15 km så tilmeld dig, du vil blive båret resten af vejen af et fantastisk publikum og dine ca 20.000 andre medløbere.

Keep moving…