Tag-arkiv: inov8

Ultraløbet Fyr til Fyr 2017

Så blev det endelig tid – ultraløbet fyr til fyr – det har jeg ventet længe på. Der er langt i selen til en lille familieferie på Bornholm. Et af de små eventyrer man så typisk også ender med at se tilbage på. Og det er jeg sikker på også gør sig gældende her.

Turen starter allerede torsdag eftermiddag med at rejse derover efter job, skole og børnehave. Vinden er frisk så fruen har sine udfordringer på BornholmerFærgen der vugger i bølgerne mellem Ystad og Rønne. Men båden druknede ikke som fruen var bange for og vi ankom først på aftenen til det super skønne vandrehjem Nordly i Allinge med kig ned over Opalsøen. Her blev vi modtaget af det søde og yderst imødekommende værtspar Simone & Martin.

Fredagen blev brugt på vandretur rundt om opalsøen og selvfølge langs kystlinjen til Hammershus. Til eftermiddagen kørte vi til Rønne for at spise varm mad så alle depoter var godt fyldt op til lørdagens udfordring. Aftenen blev der hygget med TV og knas i TV-stuen på Nordly.

Klokken er 03.57 jeg har sovet elendigt. Jeg har sat to mobiltelefoner til at ringe hhv kl. 04:00 og 04:15. Ingen af dem fik lov at ringe. Jeg har sovet så uroligt af frygt for at sove over. Men nu gælder det… Alt det der er arbejdet på skal nu stå til trone. Klokken 5 bliver vi samlet op på p-pladsen ved Opalsøen og kørt til Dueoddde fyr.

Det lysner over Opalsøen

Det er koldt og det blæser voldsomt. Vinden er nok løjet lidt af, men det har virkelig været slemt igennem natten. Det er skyfrit og solen begynder at lysne himmelen mens vi sidder spændte i bussen på vej tværs over øen.

Der er den hyggeligste stemning i Dueodde. Forventningsfulde og urolige venter vi på at klokken skal slå 07:00 og Moses Løvstad lader kanonen affyrer til den 5. version af det 59 km lange ultraløb fyr til fyr.

Hånden på Dueodde fyr

Turen vil tage os fra Dueodde fyr, øst om øen gennem Nexø videre til Svaneke hvor 1. depot vil ligge dernæst til Gudhjem for 2. depot for til slut at smutte gennem kuperet terræn forbi Helligdomsklipperne videre til Allinge-Sandvig, ud forbi Hammeodde fyr, her er der så 2 km til mål på toppen når en træt krop slasker sammen og man klasker hånden i granitten på Hammer fyr.

Efter racebriefing går starten gennem klitterne på Dueodde strand og øst over mod Balka. Det er skønt at være i gang og vejret er perfekt. Vi ligger i læ og det bliver hurtig for varmt med jakken på. Jeg gør et kort holdt omkring 5 km og smider min jakke i vesten. Nyder virkelig turen på stranden i solopgangen.

Da vi kommer af stranden ved Snogebæk begynder vi at blive ramt af vinden. Ude af depotet i Svaneke efter 20 kilometer får vi vinden lige i smasken. Det er bidende koldt og jeg får hurtigt indset jeg skal have jakken på igen, men det er desværre for sent. Kulden har ramt mig og jeg lider i vinden med mange mavesmerter.

Depot 1 i Svaneke

Turen mellem 1. og 2. depot bliver rigtig rigtig lang, men husker mig selv på rigtig mange gange at nyde turen (det er jo stadig bare noget vi leger…) for det er fantastisk på kyststrækningen, hvor man ser naturen konstant ændre sig. Tror ikke der findes et sted i Danmark hvor det ændre sig så markant i løbet af så få kilometer.

Mellem Nexø og Gudhjem

Kort før depot 2 i Gudhjem møder jeg fuldstændig overraskende familien. Det er lige før jeg er ved at tude af glæde. Hvor var det bare SÅ stort. Det gav lige det adrealinkick der skulle til for at få tankerne væk fra at det bøvlede og ind på sporet igen.

40 kilometer og Gudhjem er nået og kan godt mærke, det er nu, der skal graves dybt for at finde det sidste frem, men da de første stigninger er overstået og vi er kommet lidt i læ af skoven kommer der ligesom gang i motoren igen. Jeg får hilst på nogle af mine medløbere. Det kører igen, det er ikke kønt men det kører. Da jeg ankommer i Allinge/Sandvig er jeg faktisk godt kørende, men i minus på alle konti. Får tilmed en supportkrammer på Allinge havn af en sød hepper der “lider” med os. Så det er sikkert “suset” der køres på de sidste kilometer forbi Hammerodde fyr, ud og runde Salomons Kapel og til slut op mod Hammer fyr.

Mel markering (øko-style) ved Hammerodde fyr

Da jeg når de 85 meter op af klippen står der en Marshall og siger; Peter! Der skal løbes i mål! – Jamen der er ikke mere, men alligevel får man fundet det frem og løber i mål – High five til Moses og så med hovedet i granitten klapper jeg fyret “velkomment”!

Velkommen til Hammer fyr

Det blev en usædvanlig hård dag på kontoret. Jeg kunne ikke have forberedt mig bedre. Træningen er forløbet perfekt, alt er klappet, har fået den bedste og sejeste support af familien og så bliver man ramt af hypotermi. Havde jeg ikke haft kontakten til Lisa undervejs, støtte af det super cool crew i depoterne og fået det totalt uventede heppekor ude omkring 38 km mærket, kunne jeg måske have fundet på at trække stikket. Tanken var der ganske flygtigt, men den vandt ikke – 59 laaange kilometer blev det til den 22. april 2017 og jeg ville ikke være foruden én eneste af dem. Alt i alt havde jeg en fantastisk og episk dag.

Tak for turen Moses & Ravn!

Fyr til fyr blev gennemført i tiden 07.57.23 – målet må nu være at gennemføre hele cuppen på under 24 timer.

Nu gælder det om at få restitueret ordentligt og så videre med Moses Løvstad‘s træningsprogram inden vi om 1½ måned (10. juni 2017) gør det hele igen og er klar til cuppens 2. afdeling Ultraløbet Gendarmstien

Keep moving

Det med at have et mål…

Det med at have et mål med det man gør er vel i virkeligheden det der driver værket. Det er vel også den devise jeg “løber” efter.

Jeg træner rigtig meget, nogle synes måske ikke det er alverden og andre synes det er det rene vanvid, men det hele skal vel blot ses ud fra ens egen perspektiv og hvad der giver mening for én selv.

Der er vel ikke et præcis korrekt svar, altså så længe man ikke går på kompromis med sit liv og lemmer.

For mig giver det den bedste mening at løbe ca. 70 km i gennemsnit pr. uge fordelt på 5 træningspas, sådan har det nu engang været de sidste godt 1½ år efter jeg trådte mine spæde skridt ind på ultra trail scenen.

Rekorder er ikke det jeg gør det i, er både for gammel og “tung” til rekorder, min filosofi er at det skal være en god og til tider udfordrende oplevelse. Og for alt i verden: det er jo bare for sjov!

Jeg er dybt fascineret af hvor “taknemlig” kroppen er og hvilken forunderlig motor vi er udstyret med. Næsten ligegyldig hvad man byder den arbejder den bare videre. Nå ja ind imellem klager den og skriger på opmærksomhed, men den arbejder bare videre og behandler man den med respekt kan man udrette den ene forunderlige ting efter den anden.

Men husk at behandle dem med respekt og lyt til den ellers bryder den ned.

Da jeg rundede de 3000 kilometer for første gang på ét årsværk nogensinde i løbeskoene her i december 2016, havde jeg det lidt ligesom med en gammel bil. Gad vist hvad der sker når triptælleren runder 300.000 km…. Men ak hverken skader, snublen eller en stor målportal med et kæmpe heppekor…. motoren fortsatte ufortrødent mod kilometer 3001.

Nu ser jeg bare frem til årets sidste løb som traditionen tro bliver Social marathon for 4. år i træk sammen med fruen. Et fantastisk vel arrangeret velgørenhedsløb på Amager til fordel for børne- og ungeprogrammet på Rigshospitalet. Her skal du læse om sidste år da vi bl.a. løb sammen med Per Larsen, den rare forhenværende chefpolitiinspektør og formand for børnerådet. Og lur mig om Warny Saurbrey ikke igen er holdkaptajn på hold 5 med kniv skarp præcision på tiden.

Jeg ved ikke hvad du vil i 2017, men min motor skal have mange flere oplevelser både til nye ultra løb, som i 2017 bl.a. vil bestå af Ultracup’en, men den skal bestemt også have det sjovt til de mange træningspas der går forud, ellers kan man jo lige så godt lade være.

Jeg er i en konstant stræben på at blive den bedste løber jeg kan uden af give alt for meget slip på mine “syndere” som jeg holder så meget af.

God jul & godt nytår

Keep moving…

Endure Dynafit Trail 50k – løbeberetning

Klokken er 5 og uret ringer, det er lørdag den 6. august 2016. Det kan kun betyde én ting: Vejrhøj – kick ass time! Endure Dynafit Trail here we go…

Det er tid for seriøs revanche fra sidste års premiere på Ndure. Der er kommet ny løbsledelse til og derfor det ændrede løbsnavn og bagved står North Cost Ultra. De har også indført en 25k distance for at tiltrække lidt flere “kunder” til løbet.

Nu det ikke fordi vi her har taler om en profit forretning. Endure Dynafit Trail er stadigværk og vil nok forblive et niche løb. Løbet er nemlig begrænset til 50 løbere på 100 og  50 km og så nu max 100 løbere på 25 kilometer, men al overskud fra løbet går stadig til Tuba.

Jeg er SÅ klar! Udstyrskassen blev pakket i går og man kan godt se det ikke er første gang jeg drager til ultraløb. Til premieren sidste år havde jeg så meget med af tøj, energi og andet skrammel at der nærmest skulle en sækkevogn til for at transportere kassen fra bilen og til pitten. Nu her på mit 4. ultraløb er det begrænset til et sæt skiftetøj og sko, et sæt tøj til efter race, lidt energi-gels (og som noget nyt en bolle med Nutella), en håndfuld lakridser, et håndklæde og min poncholiner hvis jeg begynder at fryse efter løbet.

Klokken er 7 og det er afgang hjemmefra. Fruen og ungerne skal have en hyggedag hos mormor og morfar mens jeg tager på ”arbejde”. Efter de er sat af i Hvidovre drager jeg videre mod Odsherred, nærmere bestemt p-pladsen ved Ordrup strand. Jeg tikker ind lidt i 9. Perfekt timing. Får afhentet mit nummer, sjovt nok nr. 90 og får sagt højt; ”det jo gamle Ole så det jo ok at være ”fejeblad”” vi griner og så har man jo ikke sat barren for højt. Jeg får stille og roligt gjort klar og bragt udstyrskassen i pitten og påfyldt væske i min INOV8 Race Elite vest og tjekker alt udstyr er pakken ordenligt i vesten og den sidder ordenligt.

7AA59510-BA3B-4796-AE34-4ADDCB3158DB

Klokken er 9:30 og vi står klar til afgang på 50K. Jesper Noer sender os afsted og ønsker os god ”mod”-vind :). Ned på stranden og bum der var vinden. Allerede efter 1,5 km på stranden vrider jeg om på foden. Det jager gennem hele kroppen. Jeg er slet ikke varm endnu, men fortsætter og slipper med skrækken. Ruten er lavet lidt om i år så det ikke er så meget frem- og tilbageløb på samme strækninger, til gengæld er der kommet en del mere strand, rullesten og MTB spor…

Efter uheldet på stranden er rystet af mig har jeg en fest. Allerede efter små 4-5 km finder jeg mig selv og tilpasser pace og puls. Pulsen ligger konstant mellem 145-150 bmp og pace omkring 5:45. Alt kører for mig og jeg er på toppen, har dog konstant tanken i baghovedet om der skal være plads til runde 2 så der skal sparres på ressourcerne.

Ordrup Næs indtages i fin stil og jeg tror snart ikke jeg kan løbe nogen som helst steder uden jeg løber på de dovne køer…

13923360_1752875094993635_8143515540632334942_o

Efter næsset fortsættes videre via stranden indtil vi drejer af ca. 8 km ude på ruten og gå ind i Kårup skov. Skønt at ramme lidt single trail og humøret bliver om muligt endnu en tand højere. Jeg får sågar sendt en lille video snas hjem til fruen af sporet.

Efter skoven går turen igen ned til vandet og ud på rullesten. Jeg tænker det da ikke så slemt som de havde gjort det til… Men jeg skulle blive klogere på runde 2…Men lige nu var det bare ”hyggeligt” og igen til tid til lidt video til fruen derhjemme

Vi drejer af stranden igen og nu går det op ad for alvor – det er nu tid til at vise hvad man er støbt af. Det er direkte op i himmelen via en tur op af Sukkenes dal og videre op på Vejrhøj. Jeg indtager højen stor smilende om end med noget højere puls og udråber mig selv som vinder af runde 1 i duellen. På vej ned igen bemærker jeg at jeg formentligt har fået vabler, det niver noget i trædepuderne, jeg slår det hen, men beslutter dog det niver for meget til jeg vil skifte sko i pitten. Det er formodentlig kommet af jeg allerede fik våde sko i starten ude på stranden og så friktion i skoene af op- og nedløb .

13680147_1753219444959200_2379492967006276873_o

Turen retur fra Vejrhøj går igen gennem Kårup skov hvor der et blevet lagt et nyt tvist ind på ruten – et dejligt MTB spor, nøj det var fedt 🙂 og på mit track ses også tydeligt jeg har hygget mig gevaldigt for pace siger markant her…

Jeg er retur i pitten efter 2 timer 44 minutter, jeg har kun et kort ophold hvor jeg får smidt en bolle med Nutella i vesten. Jeg springer opfyldning af væske over, for vurdere jeg har ligeligt til at nå vandposten ude i Kårup skov efter 8-9 km. Ud af klappen og ned på stranden igen og ved gud om jeg ikke vrider om igen nogenlunde samme sted, heldvis igen uden mén.

13919989_1753154411632370_2211092721124369854_o

Det er begyndt at nive rigtig godt i fødderne og bruger en del tid uden på næsset på at synge med på musikken i ørene for tvinge tankerne på noget andet end fødder der gør ondt. Det lange ”nye” strandstykke efter Ordrup Næs føles som uendeligt langt og jeg tager et godt hvil da jeg rammer vandposten i Kårup skov. Jeg får sendt status hjem for sidste gang og kravler derefter “ind i mig selv”.

13914073_1752876041660207_602205517474494257_o

Turen går nu igen ned mod stranden og det ”nye” stykke med rullesten. Av for ind i h… det var ikke rart. Fødderne skreg og jeg blev bare mere og mere gal indvendig. Godt det samme for straks herefter stod den jo igen på opturen via Sukkenes dal og på til toppen af Vejrhøj. Jeg indtog den, i knap så fin stil som runde et, men mener nu alligevel jeg vandt trods lidt krampeproblemer som jeg løste med at sætte pace ned.

WP_20160806_11_52_55_Pro

Herfra var der så bare turen retur via skoven med det skønne MTB spor, Det var bare ikke så kønt på anden runde. Da jeg ligger ude omkring de 45 km bliver jeg rigtig træt. Tror simpelthen alt i kroppen var brugt op på Vejrhøj og de sidste par km via sommerhuskvarteret til p-pladsen ved Ordrup strand husker jeg knap så tydeligt, men da jeg drejer ind på p-pladsen rammes jeg af lykkerus… Det der sker når man bliver klappet i mål er helt uvurderligt. Tusinde tak! I målgang står begge løbsdirektører Jesper Noer og Jacob Juul Hastrup fra North Coast Ultra og giver high five.

I FUC**** DID IT – jeg fik min revanche og jeg vandt. Ikke nok med jeg vandt en personlig sejr over Vejrhøj, jeg knækkede også de 6 timer på et 50K ultra trail løb. Jeg kom i mål som nr. 19 i tiden 05:57:32.

Jeg elsker simpelthen det her race. Jeg forstår godt hvorfor de siger det er et af Danmarks hårdeste trailløb. Om jeg kommer igen næste år er endnu usikkert, da jeg har andre ideer til hvordan min ultra trail tour skal udvikle sig, men hvis muligheden melder sig siger jeg bestemt ikke nej. Endure Dynafit Trail er et must for en løber det vil prøve grænser inden for ultra trail.

Keep moving…

 

 

Epilog – Tour de France 2016 udfordringen

Hvad er det der gør, at man drives til at gøre de mest vanvittige ting?

Ved et tilfælde falder jeg engang i juni over et indlæg på Facebook skrevet af TrailGnu’en Martin Köppä – en god kending fra trailmiljøet. Lad os lege en leg. Vi løber 10% af Tour de France. Etaperne skal overholdes i distance hverken mere eller mindre, hviledage skal overholdes og sidst men ikke mindst – det er kun en leg, lyt til kroppen – vi er alle seje.

Jeg tænker straks det jo sindsygt! – som i sindsygt nok til det vil jeg prøve…

Nogle vil nok tænke; “ham dér – han er jo skrub tosset”. Og igen andre, som dem jeg møder til mine løb tænker; “fedt projekt dér”

Jeg forligger ideen for overkommandoen hjemme, for kan godt se det kommer vist også til at gå bare lidt (måske meget) ud over dem, hvis jeg skal løbe 354 km fordelt på 21 etaper og tilmed hen over vores sommerferie.

Nu er Lisa (heldigvis) som jeg bidt af sport og elsker sin spinnercykel og løbesko. Så det eneste svar jeg får er “Run Forrest, run” Det vælger jeg at tolke som et grønt lys.

mailL&P_tour

Vi kører mod Gardasøen i slutningen af juni og det kommer til at betyde jeg skal løbe de første 7 etaper i og omkring dette område. Vi afholder ferien på vestsiden af søen, hvilket gør jeg får muligheden for at få en masse højdemeter i stængerne. Utroligt kærkomment. Jeg har nemlig en hot date en Vejrhøj på Endure Dynafit Trail 25/50/100 km den 6. august, hvor jeg kræver oprejsning fra min premiere sidste år i ultra trail.

WP_20160704_07_59_25_Pro

Det er skønt at løbe ved Gardasøen og varmt. Det var “desværre” først efter min 5. etape Lisa fortæller hun lige bader i søen for at blive afkølet inden hun løber de sidste 5-600 m tilbage til campingpladsen. Hvorfor røbede hun ikke det noget før… det gjorde jeg så også derefter… Wau det var fantastisk!

WP_20160707_06_51_08_Pro

Jeg stod op kl. 04 på etape 7 for at kunne nå at løbe sidste etape i bjergene inden vi skulle forlade campingpladsen ved Gardasøen. Hvis man gør det! Så er man ikke længere motionist, så er man passioneret i min optik. Vi forlod Italien og efter et familieråd i bilen et sted i Østrig besluttede ungerne, at nu ville de gerne hjem. Det betød så at vi kørte non stop hjem – en rejse der endte med at tage 22 timer alt incl.  Ca. 40 timer efter jeg stod op og løb etape 7 ved Gardasøen løber jeg så etape 8 på Amager 1.500 km væk. Det var lidt surrealistisk.

De resterende 14 etaper blev løbet på pandekage flade Amager med en enkelt afstikker til Hvidovre.

Når jeg nu sidder her og tænker tilbage, virker det som uendelig lang tid siden projektet startede og hvor er det mærkeligt det hele nu er slut. Det er lidt som om det, altså tour’en er hverdag, altså det at man den ene dag løber 21 km for så to dage med 18 km hver osv.. Og nu er der så ikke mere…

Jow tak jeg har fået små 360 km i stængerne på 23 dage. Det er omkring 20% mere end jeg nogenside før har løbet på en hel måned, men nu var det jo ligesom “bare” hverdag og det bliver lidt mærkeligt at ligge det fra sig igen… Sjov, men alligevel også lidt skræmmende vi er indrettet sådan som mennesker at vi “bare” affinder os…

Jeg har gennem hele projektet været forskånet for skader ej heller andre problemer. Der har været dage hvor det har været svært at komme afsted og her skylder jeg min fantastiske kone mange roser for at være dén der lossede mig ud og igang. Så projektet var ikke kun mit, men vores i sidste ende.

Jeg husker ikke der var etaper hvor jeg som sådan havde problemer med motivation, der var etaper der var mere “kedelige” end andre, men sådan er det jo bare. Jeg oplevede især til sidst på Tour’en, at min formkurve var voldsomt forbedret. Jeg har løbet flere etaper i et gns. pace jeg tidligere kun har drømt om at kunne. Så de mange kilometer har også bidraget til noget rigtig godt. Bl. a. bød tour’en på hele 3 personlige rekorder.

Hvad angår udstyr var det aldrig gået uden min INOV-8 Race Elite vest, da jeg løb i Italien, det var simpelthen nødvendigt at have rigeligt med vand i varmen, herhjemme klarede jeg mig fint igennem med Salomon Hydro 45 compact bæltet. Jeg var dog så uheldig at mine nyerhvervede 3. par af Skechers GoRun Ride 4 sko viste sig at have en dårlig limning i sålen og måtte i al hast ud og skaffe nye sko allerede efter etape 2. Til al held var der udsalg i Italien og fik mig et par Nike Zoom Pegasus 32 som har  båret mig gennem ca. 75% af tour’en. Grundet manglende dataforbindelse i Italien løb jeg her med mit Garmin Forerunner 310XT, som jeg typisk kun bruger til de lange ultra løb, mens herhjemme er de enkelte etaper tracket med mit Garmin Vivoactive.  Ellers vil jeg kun fremhæve mine to trofaste følgesvende, min INOV-8 solskærm og mine SwissEye Outbreak solbriller – uden dem havde jeg ikke fundet vej… 😉

20160724_102223

Det har været et fantastisk projekt at være med i og jeg håber næsten at blive udfordret igen til næste år eller af noget der er mindst ligeså tosset…. Vi får se hvad tiden byder ind med…

En kæmpe tak til alle der på den ene eller anden måde har bidraget til at jeg har kunne få muligheden for at gennemføre dette tossede indfald 😉

Har du lyst at læse mere om mine Tour oplevelser har jeg skrevet et indlæg for hver etape som du kan læse her på siden.

Keep moving…

tour_udford

Etape 20 – 14,65 km

Så blev det tid næstsidste etape. Noget anderledes end de forrige. Ikke fordi der som sådan kan ændres ret meget på hvordan man sætter den ene fod foran den anden  i et vist tempo, næææ snarer fordi vi pludselig blev ramt af akut sygdom.

Min kone blev hasteindlagt på hospitalet i forgårs aftes med infektion i tarm og maveregion, så logistikken med tre børn har givet Tour’en et nyt aspekt. Logistik som “alene-far”… Gårsdagen etape var sådan set nem nok. Løb hjem fra arbejde og hent i børnehave bagefter.

Idag fik jeg hjælp af mine søde svigerforældre. De bor ganske belejligt tæt på Hvidovre hospital så ungerne blev passet her mens jeg fik mulighed for at komme over og besøge fruen og efterfølgende nappe dagens etape.

Efter besøget løb jeg fra hospitalet ud på Avedøre Havnevej i nordgående retning mod Rødovre. Kort før drejede jeg til venstre og fulgte s-togsbanen ad Gillesager indtil jeg ramte Vestvolden. Jeg fulgte volden indtil enden i Avedøre og løb derpå igen mod nord via Storehus, boligkvarterer og villaveje indtil jeg igen ramte Hvidovre hospital.

20160723_120053

Stoppede lige foran hovedindgangen og uret sagde 14,8 km, det kan vist ikke gøres meget bedre.

20160723_123632

En meget varm tur i Hvidovre i 28-30 graders varme, men heldigvis var der lidt skygge på ruten langs Vestvolden. Det er ikke sidste gang jeg har løbet der. Næste gang bliver det i MTB sporet i et par INOV8 sko tror jeg. Og nu svigermekanikken har den lige i baghaven ville det da være dumt ikke at udnytte det…

De arme dyr må lide i den varme.

20160723_115837

Keep moving…

etape20

 

Etape 6 – 19,05 km

Da fruen kom hjem igår efter det vanlige ca. 10 km pas, havde jeg et spørgsmål der brændte sig på; “Fru Nymark… Hvordan kan det tage dobbelt så lang tid at løbe 10 km end vanligt?” Svar;”Det da nemt nok… Det er meget varmt og der var en bænk der kaldte på mig med den skønneste udsigt over søen og lidt længere nede af promenaden skreg vandet på at blive badet i…”

Stærkt inspireret af den sætning kastede jeg mig ud i dagens etape. Jeg er faktisk blevet rigtig glad for turen langs bjergkammen og tager denne tur igen.

WP_20160707_05_49_36_Pro

Men da passet idag er længere end igår skal der findes lidt flere kilometer. Dem finder jeg ved i stedet for at tage den vanlige 460 m stigning fra søen op til campingpladsen, ved at løbe via hovedvejen igennem de seks hårnåle sving op til San Felice del Benaco.

Men inden jeg kaster mig ud i den lange seje stigning op til campingpladsen bliver man da nød til lige at smide sko, sokker og min INOV8 Race Elite vest og hoppe i søen og blive afkølet. Hold nu inde det er skønt.

WP_20160707_06_51_05_Pro

Glad og afkølet løber jeg de sidste kilometer på stigningen og får idag et super skønt pas.

WP_20160707_06_51_33_Pro

Stængerne melder alt ok og synes at kunne mærke de mange højdemeter der er tikket ind på kontoen efterhånden i også har resulteret i en lavere puls. Ja det er kun en fornemmelse for jeg har glemt pulssnoren derhjemme .

Keep moving…

etape6

Trailman ultra 50/50

Det er lørdag den 17. oktober og ungerne er afleveret hos mormor og morfar. Nu skal den står på hyggemiddag for mor og far. Vi ender på Dalle Valle på Fisketorvet og nærmest foræder os. Hjemvendt efter en skøn hyggelig middag smider vi os på sofaen og sætter en god film på. Der gik ikke længe fra vi var gået i gang til jeg lægger mærke til larmen ude fra udestuen. Det regner – meget!! Pyy det bliver tungt i morgen.

En film bliver til to og igen kommer jeg alt for sent i seng. Uret er sat til 04:30 og der er sat et ekstra til for at være sikker på jeg ikke bare slukket for det. Sover rigtig uroligt hele natten, sikkert af nervøsitet for ikke at høre uret. Men det ringer og jeg kommer op. Vand i ansigtet, solid morgenmad og masser kaffe. Gennemgår udstyrskassen en sidste gang og får skrevet indhold på nogle af poserne så jeg ikke skal bruge for meget tid i depot på at lede efter grej.

05:45 vækker jeg fruen og siger farvel. Jeg får et søvndrukkent “held og lykke eller hvad det nu hedder” med på vejen ud af døren.

GPS’en er sat, adressen siger Vindingevej 201, Roskilde (Hedeland Naturlegeplads). Der er helt mørk og meget fugtigt i luften på parkeringspladsen. Der er lidt lys i de opsatte telte opsat og der spilles højt musik fra et højtalersæt der har det med at gå i overgang. Men stemningen på pladsen er høj. Rundt om går deltalere med pandelamper tændt for at finde rundt og få gearet op og sat udstyrskasser klar i depot.

Morgen hygge på Vindingevej 201 Roskilde
Morgen hygge på Vindingevej 201 Roskilde

80 km er i gang med prolog da jeg ankommer og vi får klappet dem ud da de løber gennem startområdet og ud på den lange rute.

Trailman ultra 50 km skal løbes med en enkelt prolog på 2 km og der efter to runder af 24 km.

Kl 07:15 er der løbsbriefing og kontrol af obligatorisk udstyr. Vi får besked om at vi skal forcere skibakken tre gange pr. runde og der vil være depot på toppen. Men ingen besked om, hvornår på ruten forceringerne vil ligge. Med lidt hurtig hovedregning kunne man jo nemt regne ud at skibakken ville melde sin ankomst efter 12 km, men kun for at skulle forcere den en enkelt gang. De to sidste gange havde man “heldigvis” gemt til 20 og 45 km mærket – tak for det!!

Løbsbriefing inden afgang
Løbsbriefing inden afgang

Starten gik rigtig godt, havde masser overskud. Det var rigtig godt med en fælles prolog med arrangøren i spidsen, for at mærke sporet og ikke mindst hvor mudderet der i virkeligheden ville være derude. Efter prolog kom vi igennem målområdet og ud af vagten til den to runder, jeg kom hurtig ind i en 4 mands gruppe hvor pace passede mig rigtig godt. Jeg fik dog efter 10-15 km lidt udfordringer med at styre pulsen, det kuperede terræn, med konstante op-/nedløb fik den til at gå helt amok, men jeg har masser energi i stængerne og resten af kroppen og humøret var helt i top.

Starten er gået til Trailman ultra 50/50
Starten er gået til Trailman ultra 50/50

På vej mod depot efter første runde træffer jeg beslutningen om at slippe gruppen, hvis jeg skal holde hele vejen hjem skal der mere kontrol over pulsen og dermed skal pace ned. Jeg vælger ikke at skifte tøj i depot selvom det var planen, men føler mig ok varm nok selvom en del af første runde foregik i regnvejr. Jeg får flydt op med gels og får tanket vand i væskeblæren og så det afgang.

Ude på 30 km får jeg vanen tro sendt standard status til fruen. Det går stadig rigtig godt om end noget langsommere end 1. runde. Pulsen der lidt mere under kontrol, men kan godt mærke trætheden begynder så småt i benene, men humøret fejler ikke noget.

Mellem 30-40 km sker der ikke det store. Jeg får hentet nogle og de henter mig. Sådan kører det hele vejen i enkeltmands præstation. Jeg husker det især var billeder af Gabriella på nethinden der holdt humøret oppe alt imens stængerne blev tungere og tungere som kilometrene forsvandt. Fra 40-45 traf jeg beslutningen om at sætte pace helt ned, hvis jeg skulle overleve skibakken to gang med humøret i behold og ikke mindst energi til den sidste del af turen hjem skulle der spares på ressourcerne.

12108819_521464344686179_6978819946866420605_n
Fuld af overskud

Vi løber ud af rutens nok mest mudderet terræn, mine Salomon speedcross er smut ind i mudder og føles som beton. Der står den så. Skibakken! Jeg kan slet ikke beskrive turen op, ved faktisk ikke hvordan det lykkes, men op kom jeg. Straks et nedløb som gik helt kanon. Rundt om bakken og op at bakken for sidste gang på den stejleste side. Jeg kæmpede med alt hvad der var tilbage og var lige ved at vende maven på vrangen på vejen op, men op kom jeg – helt flad rallede jeg hen i depotet og greb en RedBull. Tænkte bare – 5 km hjem! Nu skal der kickstarter energi på motoren. Er i øvrigt ellers ikke normalt til den slags. Jeg nøjes til High5 energy gels og vand, men her skulle noget ekstra til.

Denne vej op af skibakken på 2. & 5. tur
Denne vej op af skibakken på 2. & 5. tur

Jeg var HELT flad! Fik sendt sms hjem og meddelt jeg nu var på 45 km og helt i hegnet. Svaret kommer prompte: “Det gider jeg ikke høre på. 5 igen… Hvor svært kan det være!! Du kan slappe af når du bliver gammel eller ældre :)”. Kan man andet end elske hende højere end højt 🙂 Jamen så der jo ikke andet at gøre end tømme dåsen og tilbage på “kontoret”.

Skibakken besejret for 6. gang
Skibakken besejret for 6. gang

Hold nu inde der var langt hjem…. det er længe siden 5 km har føltes så lange… jeg har ca. 2 km hjem så bibber telefonen igen. “Kan du så komme i mål, NU!!” Står der i displayet. Tror måske man i virkeligheden kunne løbe sygt langt på fruens sms’er.

Op ad bakke og der – dér er den. Målporten!! Ca. 1000 meter væk, bare lige rundt her, ned ad bakke og op igen så er vi der…. der var langt, men her er det som altid ren adrenalin man løber på og i ét stod jeg i målporten og fik finisher medaljen om halsen. 05:45:37 sagde tiden. Lykkerus!!

20151018_133215

En vild intens dag i Hedeland var slut og det samme gjaldt for kroppen, jeg frøs og rystede over hele kroppen. Mens jeg skiftede begyndte stængerne at krampe op og lige meget hvad man forsøgte krampede en ny muskel bare op.

Trailman ultra 50/50 var så mit andet ultra trail løb i bagagen og jeg er sikker på der kommer flere til.

Det her er ikke noget men gør fordi man kan, men fordi man har lyst!!

I’m still a rookie

Lidt stemning fra da 80 km løb prolog

 

Stor tak til Trailman Danmark for en fantastisk dag