Tag-arkiv: MTB

Endure Dynafit Trail 50k – løbeberetning

Klokken er 5 og uret ringer, det er lørdag den 6. august 2016. Det kan kun betyde én ting: Vejrhøj – kick ass time! Endure Dynafit Trail here we go…

Det er tid for seriøs revanche fra sidste års premiere på Ndure. Der er kommet ny løbsledelse til og derfor det ændrede løbsnavn og bagved står North Cost Ultra. De har også indført en 25k distance for at tiltrække lidt flere “kunder” til løbet.

Nu det ikke fordi vi her har taler om en profit forretning. Endure Dynafit Trail er stadigværk og vil nok forblive et niche løb. Løbet er nemlig begrænset til 50 løbere på 100 og  50 km og så nu max 100 løbere på 25 kilometer, men al overskud fra løbet går stadig til Tuba.

Jeg er SÅ klar! Udstyrskassen blev pakket i går og man kan godt se det ikke er første gang jeg drager til ultraløb. Til premieren sidste år havde jeg så meget med af tøj, energi og andet skrammel at der nærmest skulle en sækkevogn til for at transportere kassen fra bilen og til pitten. Nu her på mit 4. ultraløb er det begrænset til et sæt skiftetøj og sko, et sæt tøj til efter race, lidt energi-gels (og som noget nyt en bolle med Nutella), en håndfuld lakridser, et håndklæde og min poncholiner hvis jeg begynder at fryse efter løbet.

Klokken er 7 og det er afgang hjemmefra. Fruen og ungerne skal have en hyggedag hos mormor og morfar mens jeg tager på ”arbejde”. Efter de er sat af i Hvidovre drager jeg videre mod Odsherred, nærmere bestemt p-pladsen ved Ordrup strand. Jeg tikker ind lidt i 9. Perfekt timing. Får afhentet mit nummer, sjovt nok nr. 90 og får sagt højt; ”det jo gamle Ole så det jo ok at være ”fejeblad”” vi griner og så har man jo ikke sat barren for højt. Jeg får stille og roligt gjort klar og bragt udstyrskassen i pitten og påfyldt væske i min INOV8 Race Elite vest og tjekker alt udstyr er pakken ordenligt i vesten og den sidder ordenligt.

7AA59510-BA3B-4796-AE34-4ADDCB3158DB

Klokken er 9:30 og vi står klar til afgang på 50K. Jesper Noer sender os afsted og ønsker os god ”mod”-vind :). Ned på stranden og bum der var vinden. Allerede efter 1,5 km på stranden vrider jeg om på foden. Det jager gennem hele kroppen. Jeg er slet ikke varm endnu, men fortsætter og slipper med skrækken. Ruten er lavet lidt om i år så det ikke er så meget frem- og tilbageløb på samme strækninger, til gengæld er der kommet en del mere strand, rullesten og MTB spor…

Efter uheldet på stranden er rystet af mig har jeg en fest. Allerede efter små 4-5 km finder jeg mig selv og tilpasser pace og puls. Pulsen ligger konstant mellem 145-150 bmp og pace omkring 5:45. Alt kører for mig og jeg er på toppen, har dog konstant tanken i baghovedet om der skal være plads til runde 2 så der skal sparres på ressourcerne.

Ordrup Næs indtages i fin stil og jeg tror snart ikke jeg kan løbe nogen som helst steder uden jeg løber på de dovne køer…

13923360_1752875094993635_8143515540632334942_o

Efter næsset fortsættes videre via stranden indtil vi drejer af ca. 8 km ude på ruten og gå ind i Kårup skov. Skønt at ramme lidt single trail og humøret bliver om muligt endnu en tand højere. Jeg får sågar sendt en lille video snas hjem til fruen af sporet.

Efter skoven går turen igen ned til vandet og ud på rullesten. Jeg tænker det da ikke så slemt som de havde gjort det til… Men jeg skulle blive klogere på runde 2…Men lige nu var det bare ”hyggeligt” og igen til tid til lidt video til fruen derhjemme

Vi drejer af stranden igen og nu går det op ad for alvor – det er nu tid til at vise hvad man er støbt af. Det er direkte op i himmelen via en tur op af Sukkenes dal og videre op på Vejrhøj. Jeg indtager højen stor smilende om end med noget højere puls og udråber mig selv som vinder af runde 1 i duellen. På vej ned igen bemærker jeg at jeg formentligt har fået vabler, det niver noget i trædepuderne, jeg slår det hen, men beslutter dog det niver for meget til jeg vil skifte sko i pitten. Det er formodentlig kommet af jeg allerede fik våde sko i starten ude på stranden og så friktion i skoene af op- og nedløb .

13680147_1753219444959200_2379492967006276873_o

Turen retur fra Vejrhøj går igen gennem Kårup skov hvor der et blevet lagt et nyt tvist ind på ruten – et dejligt MTB spor, nøj det var fedt 🙂 og på mit track ses også tydeligt jeg har hygget mig gevaldigt for pace siger markant her…

Jeg er retur i pitten efter 2 timer 44 minutter, jeg har kun et kort ophold hvor jeg får smidt en bolle med Nutella i vesten. Jeg springer opfyldning af væske over, for vurdere jeg har ligeligt til at nå vandposten ude i Kårup skov efter 8-9 km. Ud af klappen og ned på stranden igen og ved gud om jeg ikke vrider om igen nogenlunde samme sted, heldvis igen uden mén.

13919989_1753154411632370_2211092721124369854_o

Det er begyndt at nive rigtig godt i fødderne og bruger en del tid uden på næsset på at synge med på musikken i ørene for tvinge tankerne på noget andet end fødder der gør ondt. Det lange ”nye” strandstykke efter Ordrup Næs føles som uendeligt langt og jeg tager et godt hvil da jeg rammer vandposten i Kårup skov. Jeg får sendt status hjem for sidste gang og kravler derefter “ind i mig selv”.

13914073_1752876041660207_602205517474494257_o

Turen går nu igen ned mod stranden og det ”nye” stykke med rullesten. Av for ind i h… det var ikke rart. Fødderne skreg og jeg blev bare mere og mere gal indvendig. Godt det samme for straks herefter stod den jo igen på opturen via Sukkenes dal og på til toppen af Vejrhøj. Jeg indtog den, i knap så fin stil som runde et, men mener nu alligevel jeg vandt trods lidt krampeproblemer som jeg løste med at sætte pace ned.

WP_20160806_11_52_55_Pro

Herfra var der så bare turen retur via skoven med det skønne MTB spor, Det var bare ikke så kønt på anden runde. Da jeg ligger ude omkring de 45 km bliver jeg rigtig træt. Tror simpelthen alt i kroppen var brugt op på Vejrhøj og de sidste par km via sommerhuskvarteret til p-pladsen ved Ordrup strand husker jeg knap så tydeligt, men da jeg drejer ind på p-pladsen rammes jeg af lykkerus… Det der sker når man bliver klappet i mål er helt uvurderligt. Tusinde tak! I målgang står begge løbsdirektører Jesper Noer og Jacob Juul Hastrup fra North Coast Ultra og giver high five.

I FUC**** DID IT – jeg fik min revanche og jeg vandt. Ikke nok med jeg vandt en personlig sejr over Vejrhøj, jeg knækkede også de 6 timer på et 50K ultra trail løb. Jeg kom i mål som nr. 19 i tiden 05:57:32.

Jeg elsker simpelthen det her race. Jeg forstår godt hvorfor de siger det er et af Danmarks hårdeste trailløb. Om jeg kommer igen næste år er endnu usikkert, da jeg har andre ideer til hvordan min ultra trail tour skal udvikle sig, men hvis muligheden melder sig siger jeg bestemt ikke nej. Endure Dynafit Trail er et must for en løber det vil prøve grænser inden for ultra trail.

Keep moving…