Tag-arkiv: North Coast Ultra

Salomon Hammer Trail Winter Edition 2018

Endnu et af de løb jeg havde på min bucket list kan nu vinges af. Salomon Hammer Trail Winter Edition 50k. Episk var det! 

Det hele startede vel i virkeligheden mange måneder før, nærmere i maj 2017. En god tidligere kollega havde netop haft debut som ultraløber ved  North Cost Ultra. Lasse havde vist fået blod på tanden til mere og klikket sig som interesseret i Hammer Trails begivenhed på Facebook. Fik kommenteret hans opslag med, at det synes jeg vi skulle gøre en tur ud af. Og vi “sluderede” lidt om at køre 50 kilometer i januar 2018 og 50 miles i maj 2018, men hvor blev du af Lasse… 

Det var ligesom jeg ikke rigtig kunne lægge tanken fra mig, om endelig at være blevet voksen nok til at skulle “bestige” solskinsøen fra dens måske smukkeste side og med højrisiko for dårligt vejr. What’s not to like?! 

Men inden da skulle jeg jo så meget grueligt igennem først, for Ultracuppen var jo dårligt kommet i gang, vi havde jo kun lige været på Bornholm til Fyr-til-fyr. Og som du måske ved var det en hård prøvelse og forude lå både Gendarmstien og Nordkysten 

Ultracuppen var jo en fest uden lige og som det er med så meget andet, vil mer have mere.  Jow tak det er hårdt arbejde i nuet, men når man så er i mål og rush’et har lagt sig noget tid efter, kommer den naturlige tanke… hvad nu?  

Efteråret gik med at kigge mod triatlon og Team skranken.dk var jo til TIK 5-15-5 i sensommeren og det var supersjovt.  

Men min kærlighed til sport ligger nu nok, når alt kommer til alt mest i “trailer-livet”. “Sporet” er bare der jeg hører hjemme. Og omkring efterårsferien besluttede jeg, at nu skulle det være. Hammer Trail Winter Edition 2018 skal på CV’et. 

Med udgangspunkt i Moses træningsprogram fra ultracuppen, fik jeg strikket træningen sammen og efteråret forsvandt før det kom. Mørket og vinteren gav lidt psykisk pres, men med viljen og især en sublim støttende frue derhjemme, kom jeg ud ad døren og passede mine træningspas. Inden man fik set sig om, var julen forbi og 27. januar nærmede sig med hastige skridt. 

Jeg brugte en del tid på at få logistikken til at hænge sammen. Sebastian skulle til svømmestævne om søndagen, så var under tidspres for at komme hjem. Især når man ser det i forhold til, hvordan den offentlige trafik er på Bornholm. Så det blev hurtigt besluttet at tage sidste flyver hjem lørdag efter race. Så var den bagkant ligesom løst. Jeg rejste derover fredag eftermiddag med Bornholmerbussen, og det fungerer bare. Efter færgen stod den på offentlig trafik. Så i tyk tåge og med super hyggelige Brian bag rattet på linje 3, var det en smal sag at komme til Allinge/Sandvig med destination Nordly hos Simone & Martin.  

Jeg, eller vist hele vores lille familie, er faldet pladask for vandrehjemmet Nordly. Nordly har bare noget sjæl, man ikke finder ret mange andre steder. Og den ære står Simone & Martin til fulde for. Efter ankomsten ville jeg gå ned i Domen for at afhente mit startnummer, men straks kom Martin på banen og ville køre mig der ned. “Der er jo 2,5 km og der er jo rigeligt at tage af i morgen, så jeg kører – skal også ned og hilse på drengene alligevel…” Kom det fra en grinende Martin.  Så på ægte bornholmerstyle blev jeg transporteret til Domen. 

Natten gik som den plejer før race. Næsten ingen søvn og det jeg fik var konstant afbrudt. Også selvom jeg havde aftalt med Lisa, at hørte hun ikke fra mig inden kl. 6, skulle hun ringe indtil der var kontakt.  

Efter morgenmad og rigelige mængder kaffe, gik jeg de 2,5 km ned til Domen. Jeg nød mørket og stilheden og fik en sidste gang gennemgået dagens udfordring og mine målsætninger. Uvidende om hvad var forude, andet end rygter og historier havde jeg lagt baren på 8 timer.  

Mørkt på vej til Domen. Kun Hammerfyret lyser op

Klokken 8 blev vi kørt med bus til start på P-pladsen ved Hammersøen, halvvejs ude på ruten. Her var der racebreifing og kl 8.30 blev vi sendt afsted, så vi kunne få de hårdeste 8 km af ruten på Hammerknuden først og dermed tre gange på turen. 50 km ruten var en rundstrækning på 20 km fra Domen ud gennem Slotslygen, op rundt om Hammerhus, herfra til Hammerhavnen og videre ud og få stryg på Hammerkunden og retur til Domen. 

Cut off på første 10 km var 1½ time. Da jeg tikkede ind gennem depot i Domen sagde uret 1:14. Hele 16 min til cut off, det kan godt gå hen og blive en lang dag på kontoret tænkte jeg, men fint ude igen kom der godt flow i kroppen og måske endda lidt for godt. Ude af Slotslyngen fik jeg fortaget en videosamtale hjem til ældste knægten, der havde 17 års fødselsdag. Fuldt af overskud og 18 km ude, fik han også set Hammershus på hans dag. 

Med oprejst pande efter besøg i depot på Hammerhavnen, der både bød på en kop cola og krammer til den søde bartender, indtog jeg for anden gang Hammerknuden. Den sled godt i kroppen denne gang, men motoren kørte godt.  

Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville skifte trøjer, når jeg ramte Domen på 30 km. Men var så godt kørende, at jeg slog tanken hen, da jeg var der. Godt 300 meter ude af depotet igen, måtte jeg vende retur og skifte. Modvinden havde ramt mig og kunne mærke med det samme, at 8 km i den ville ende galt.  

Med tørre varme trøjer på var jeg i gang med sidste runde på dagens mudderbane. Vi sejlede rundt i mudder og vand. Ikke at jeg synes det er træls, at have våde fødder i timevis, men mudderet var så klæb og lergagtigt, at det var vanvittigt tungt arbejde. Ude af Slotslyngen nærmede jeg mig Hammershus for anden gang og fik det besejret. Mit Garmin Fenix 3 sagde 39 km.  Jeg havde en skyggeside der sagde det var tid til at få et motiverende skub. Og hvad er bedre end at ringe hjem til sin fantastiske hustru og nærmest tigge om at få en skideballe. Men det virker bare! Næsten ligeså godt som hendes bananpandekager med Nutella 

Ude af depotet på Hammerhavnen havde jeg ikke så meget i hovedet, at jeg nu skulle knuses på Hammerknuden, men mere fokus på den allersidste klippe, der skulle forceres inden vi kunne trille de sidste kilometer hjem til Domen. Jeg lod bare langsomt kroppen bestemme, hvordan vi kom igennem, mens mine tanker var på den møg klippe hele vejen. Jeg huskede dog traditionen tro, at stoppe op på marathon distancen og tage et billede, og kunne det være mere motiverende, end at stå og kigge ud over Hammersøen og så endda med kig til Nordly.

Med hovedet fuld af positive tanker, drev jeg det sidste ud af kroppen og der stod den så…. den forpulede klippe! Kønt var det ikke, jeg nærmest kravlede op og alt i kroppen krampede. På toppen stod jeg så med lammetævet krop og tårer i øjnene. 

Jeg fortsatte herfra med en faktisk lykkerus om at have gjort det! Fik kæmpet mig gennem de sidste kilometer med stigninger, en syndflod af mudder og nærmede mig Domen. Da målportalen tonede frem kunne jeg godt mærke følelserne var ved at løbe af med mig.  

I mål er det der både varm velkomst, medalje og bedst af alt ægte trail-krammer. 

Tænk, at man kan blive så lykkelig over, “at udsætte sig selv for den slags” vil de fleste nok tænke, men hertil kan jeg kun sige. Prøv det! Man kan meget mere, end man selv tror.  Og for mig giver det den bedste mening. 

Jeg havde sat baren på 8 timer, der var cut off på 9. Jeg stod i mål den dag på 07:13:21 med 1.887 HM i stængerne. Udmattet, lykkelig og lammetævet. Lirekassemand fik en helt ny dimension for mig den dag i januar. 

Morgenen efter morede fruen sig bekosteligt over, min helt egen facon i at komme ned af trapperne fra 1. sal. Men hvad det går jo over igen… 

Nu er vi så tilbage hvor vi startede. Målet blev nået og mer vil have mere. Jeg er i den heldige situation at jeg har fået “pladsen” til at gøre det hele en gang til. Og mit 2018 mål er nu sat.  

Natten mellem den 11-12 maj 2018 begiver jeg mig ud på mit 10. ultrarace og det skal i anledning af “jubilæet” være lidt ekstraordinært, så jeg hæver distancen og hårdheden en smule, når jeg vil står til start ved Danmarks nok hårdeste trailløb Hammertrail 2018 på 50 miles distancen. 

Keep moving… 

 

Endure Dynafit Trail 50k – løbeberetning

Klokken er 5 og uret ringer, det er lørdag den 6. august 2016. Det kan kun betyde én ting: Vejrhøj – kick ass time! Endure Dynafit Trail here we go…

Det er tid for seriøs revanche fra sidste års premiere på Ndure. Der er kommet ny løbsledelse til og derfor det ændrede løbsnavn og bagved står North Cost Ultra. De har også indført en 25k distance for at tiltrække lidt flere “kunder” til løbet.

Nu det ikke fordi vi her har taler om en profit forretning. Endure Dynafit Trail er stadigværk og vil nok forblive et niche løb. Løbet er nemlig begrænset til 50 løbere på 100 og  50 km og så nu max 100 løbere på 25 kilometer, men al overskud fra løbet går stadig til Tuba.

Jeg er SÅ klar! Udstyrskassen blev pakket i går og man kan godt se det ikke er første gang jeg drager til ultraløb. Til premieren sidste år havde jeg så meget med af tøj, energi og andet skrammel at der nærmest skulle en sækkevogn til for at transportere kassen fra bilen og til pitten. Nu her på mit 4. ultraløb er det begrænset til et sæt skiftetøj og sko, et sæt tøj til efter race, lidt energi-gels (og som noget nyt en bolle med Nutella), en håndfuld lakridser, et håndklæde og min poncholiner hvis jeg begynder at fryse efter løbet.

Klokken er 7 og det er afgang hjemmefra. Fruen og ungerne skal have en hyggedag hos mormor og morfar mens jeg tager på ”arbejde”. Efter de er sat af i Hvidovre drager jeg videre mod Odsherred, nærmere bestemt p-pladsen ved Ordrup strand. Jeg tikker ind lidt i 9. Perfekt timing. Får afhentet mit nummer, sjovt nok nr. 90 og får sagt højt; ”det jo gamle Ole så det jo ok at være ”fejeblad”” vi griner og så har man jo ikke sat barren for højt. Jeg får stille og roligt gjort klar og bragt udstyrskassen i pitten og påfyldt væske i min INOV8 Race Elite vest og tjekker alt udstyr er pakken ordenligt i vesten og den sidder ordenligt.

7AA59510-BA3B-4796-AE34-4ADDCB3158DB

Klokken er 9:30 og vi står klar til afgang på 50K. Jesper Noer sender os afsted og ønsker os god ”mod”-vind :). Ned på stranden og bum der var vinden. Allerede efter 1,5 km på stranden vrider jeg om på foden. Det jager gennem hele kroppen. Jeg er slet ikke varm endnu, men fortsætter og slipper med skrækken. Ruten er lavet lidt om i år så det ikke er så meget frem- og tilbageløb på samme strækninger, til gengæld er der kommet en del mere strand, rullesten og MTB spor…

Efter uheldet på stranden er rystet af mig har jeg en fest. Allerede efter små 4-5 km finder jeg mig selv og tilpasser pace og puls. Pulsen ligger konstant mellem 145-150 bmp og pace omkring 5:45. Alt kører for mig og jeg er på toppen, har dog konstant tanken i baghovedet om der skal være plads til runde 2 så der skal sparres på ressourcerne.

Ordrup Næs indtages i fin stil og jeg tror snart ikke jeg kan løbe nogen som helst steder uden jeg løber på de dovne køer…

13923360_1752875094993635_8143515540632334942_o

Efter næsset fortsættes videre via stranden indtil vi drejer af ca. 8 km ude på ruten og gå ind i Kårup skov. Skønt at ramme lidt single trail og humøret bliver om muligt endnu en tand højere. Jeg får sågar sendt en lille video snas hjem til fruen af sporet.

Efter skoven går turen igen ned til vandet og ud på rullesten. Jeg tænker det da ikke så slemt som de havde gjort det til… Men jeg skulle blive klogere på runde 2…Men lige nu var det bare ”hyggeligt” og igen til tid til lidt video til fruen derhjemme

Vi drejer af stranden igen og nu går det op ad for alvor – det er nu tid til at vise hvad man er støbt af. Det er direkte op i himmelen via en tur op af Sukkenes dal og videre op på Vejrhøj. Jeg indtager højen stor smilende om end med noget højere puls og udråber mig selv som vinder af runde 1 i duellen. På vej ned igen bemærker jeg at jeg formentligt har fået vabler, det niver noget i trædepuderne, jeg slår det hen, men beslutter dog det niver for meget til jeg vil skifte sko i pitten. Det er formodentlig kommet af jeg allerede fik våde sko i starten ude på stranden og så friktion i skoene af op- og nedløb .

13680147_1753219444959200_2379492967006276873_o

Turen retur fra Vejrhøj går igen gennem Kårup skov hvor der et blevet lagt et nyt tvist ind på ruten – et dejligt MTB spor, nøj det var fedt 🙂 og på mit track ses også tydeligt jeg har hygget mig gevaldigt for pace siger markant her…

Jeg er retur i pitten efter 2 timer 44 minutter, jeg har kun et kort ophold hvor jeg får smidt en bolle med Nutella i vesten. Jeg springer opfyldning af væske over, for vurdere jeg har ligeligt til at nå vandposten ude i Kårup skov efter 8-9 km. Ud af klappen og ned på stranden igen og ved gud om jeg ikke vrider om igen nogenlunde samme sted, heldvis igen uden mén.

13919989_1753154411632370_2211092721124369854_o

Det er begyndt at nive rigtig godt i fødderne og bruger en del tid uden på næsset på at synge med på musikken i ørene for tvinge tankerne på noget andet end fødder der gør ondt. Det lange ”nye” strandstykke efter Ordrup Næs føles som uendeligt langt og jeg tager et godt hvil da jeg rammer vandposten i Kårup skov. Jeg får sendt status hjem for sidste gang og kravler derefter “ind i mig selv”.

13914073_1752876041660207_602205517474494257_o

Turen går nu igen ned mod stranden og det ”nye” stykke med rullesten. Av for ind i h… det var ikke rart. Fødderne skreg og jeg blev bare mere og mere gal indvendig. Godt det samme for straks herefter stod den jo igen på opturen via Sukkenes dal og på til toppen af Vejrhøj. Jeg indtog den, i knap så fin stil som runde et, men mener nu alligevel jeg vandt trods lidt krampeproblemer som jeg løste med at sætte pace ned.

WP_20160806_11_52_55_Pro

Herfra var der så bare turen retur via skoven med det skønne MTB spor, Det var bare ikke så kønt på anden runde. Da jeg ligger ude omkring de 45 km bliver jeg rigtig træt. Tror simpelthen alt i kroppen var brugt op på Vejrhøj og de sidste par km via sommerhuskvarteret til p-pladsen ved Ordrup strand husker jeg knap så tydeligt, men da jeg drejer ind på p-pladsen rammes jeg af lykkerus… Det der sker når man bliver klappet i mål er helt uvurderligt. Tusinde tak! I målgang står begge løbsdirektører Jesper Noer og Jacob Juul Hastrup fra North Coast Ultra og giver high five.

I FUC**** DID IT – jeg fik min revanche og jeg vandt. Ikke nok med jeg vandt en personlig sejr over Vejrhøj, jeg knækkede også de 6 timer på et 50K ultra trail løb. Jeg kom i mål som nr. 19 i tiden 05:57:32.

Jeg elsker simpelthen det her race. Jeg forstår godt hvorfor de siger det er et af Danmarks hårdeste trailløb. Om jeg kommer igen næste år er endnu usikkert, da jeg har andre ideer til hvordan min ultra trail tour skal udvikle sig, men hvis muligheden melder sig siger jeg bestemt ikke nej. Endure Dynafit Trail er et must for en løber det vil prøve grænser inden for ultra trail.

Keep moving…