Tag-arkiv: Operahuset

Socialmarathon 2016

Så lakkede tiden ud på året og det blev endnu engang tid til det nu traditionsrige Socialmarathon.

Når man render for 4 år i træk må det være en tradition.

Som vanligt stiller jeg op på hold 5 med hyggeholdet på 2½ time og med den fantastiske Warny Saurbrey som holdkaptajn. Og som noget nyt med hans datter som løbemakker. De mange ture han løber om året må nu har smittet af. Og det kan vel kun gøre farmand stolt…

Jeg vil ikke just sige jeg var klar på udfordringen. Familien har ligget underdrejet med influenza siden starten af december. Og det ligner dem nu ikke sådan lige at få nedlagt mig som et andet jagtbytte, men måtte desværre ned og bide i madrassen 27. december.

I bagklogskabens klare lys var det måske ikke så smart at stille til start, men hvem kan sige nej til et løb som Socialmarathon trods lidt sygdom. Man kan også sige jeg lærte at hyperventilere 21 km, for lungeplads var der ikke ret meget af. Men det gik nu ganske pænt trods alt. Det var vanvittigt hårdt, men usandsynligt hyggeligt som altid.

I år havde vi faktisk en relativ stor gruppe. Det gjorde jo lidt ekstra ved hygge og ikke mindst tanken om at vi så har fået samlet mere ind til børne- og ungeprogrammet på Rigshospitalet.

Løbet var som vanligt moster hyggeligt, og vanen tro med tre fantastiske indlagte depoter. Da vi løber ruten med uret byder depot 1 ved Motionsklubbe Amager på lune æbleskiver og alt det andet… Depot 2 ved Operaen på Holmen byder på kage, slik og alt det andet og sidste og 3. depot på Strandlodsvej slutter af med skøn varm chokolade og igen alt det andet… 🙂

Det virker lidt som om der også er gået et lille konkurrence moment i hvem der krydser målstregen først mellem min gode ven Thomas og jeg. Og trods lungernes kapacitet måtte vi se i øjnene, at Thomas må vente et år mere endnu 🙂

Tusinde tak for endnu en fantastisk løbeoplevelse, glæder mig allerede til næste gang hvor der er 5 års jubilæum…

Keep moving…

En tur på hospitalet der endte i City trail…

Det er onsdag morgen, 4. maj, vejret er endelig begyndt at vise sine spæde tegn på ægte forår. Det er i og for sig en helt almindelig onsdag, ja måske lige bort set fra jeg har taget fri fra job og det betyder jo så at jeg har weekend for i morgen er det Kr. luftfart.

Og så er det nu alligevel ikke en helt almindelig onsdag i maj. I dag skal jeg jo på hospitalet og have svar på mine røntgen billeder af hoften. Jeg er vågnet spændt, men forsøger at holde hovedet kold. Nyder at have tid til at hygge med ungerne i stedet for den normale faren rundt sådan en helt almindelig onsdag.

Jeg er bare hoppet i løbetøjet for planen er jeg vil løbe hjem fra Hellerup efter konsultationen på hospitalet. Lisa skal også møde sent for hun skal først til kiropraktor med ryggen inden den står på job. Jeg har fået lov at komme med bare for at se hvad der sker hos sådan én. Super finker mand, ham kiropraktoren, men da han da han ligepludselig knækker nakken på min søde kone første gang er jeg lige ved at gå i panik… Det var ikke en rar oplevelse. Det er jeg ikke sikker på jeg selv ville turde 🙂

Vi skilles på Field’s og jeg tager Metro og S-tog til Hellerup. Ikke særlig godt disponeret for jeg har 5 minutter til at nå ned til hospitalet ca 1,5 km fra stationen, så godt man allerede har løbetøjet på for der skal spurtes 🙂

Lægen Søren, en rigtig rar mand, fortæller først at der ikke er noget galt med hoften, og så er der alligevel nogle forandringer, men ikke noget man ville gøre noget ved. Men for god ordens skyld undersøger han selv mine led. I det sekund føler jeg mig let som vinden. YES!! Søren giver grønt lys til at løbe lige så langt væk jeg vil 🙂 Men vi snakker videre for han undres over jeg sidder hos ham. Jeg fortæller samme historie som jeg tidligere havde fortalt til den tidligere læge Bo. Men da han hører jeg har konstateret det jeg selv tror er blod i urinen går han helt i stå og bliver nærmest ophidset, da jeg berette min egen læge ikke har tjekket for blod ved tidligere undersøgelse af urinen.

Han vil have mig videre til en “tissemandslæge” som han kalder det og her er status så nu. Hans bedste bud på mine problemer efter de 25 km er måske noget forbigående nyresten eller nogle “slappe” muskler i underlivet som en fysioterapeut skal kigge på. Nu afventer jeg i hvert fald igen en ny indkaldelse…

Efter hospitalsbesøget og en standard opringning til Lisa går turen i rask løb mod byen via Nordhavnen og alle de nye byggerier. Jeg drejer af for at indtage Langelinie. Ned til den lille havfrue for at lege turist og tage en selfie 🙂

WP_20160504_10_54_36_Pro
Det er så her jeg får ideen. Ok jeg skal hente bilen på Field’s, hvor langt og er det muligt at løbe hele vejen langs Københavns havnemole helt til Sjællandsbroen??

Det skal da prøves og ja det er faktisk muligt at løbe helt ude ved molen. Selv der hvor der står store hoteller og andre bygninger er der lavet sådan at man alle steder kan gå uden om bygningen via molen.

Først ind langs Mærsk videre til Amaliehaven så til Nyhavn og via Havnegade. Så kommer Knippelsbro og den Sorte Diamant. Nu Langebro og videre langs hotellerne lige til Fisketorvet og cykel-/gangbroen til Islands Brygge.

WP_20160504_11_00_48_Pro WP_20160504_11_19_40_Pro WP_20160504_11_19_47_Pro WP_20160504_11_20_11_Pro

På Brygge går turen videre ud langs molen og gennem haveforeningen Nokken. Lidt surrealistisk når det går fra de nybyggede havnehuse og så direkte ind i en gammel havekoloni. Derefter slår det over i grønne arealer og næsten ved enden helt ude ved Sjællandsbroen kommer crossbanen. Her en den skønneste bakke og den skal da også en et besøg med på vejen. Det går herfra i rolig pace via Amerfælled til Ørestad hvor turen ender på Field´s.

En nervøs dag der endte med en lille “turist i egen by” City trail tur i det skønneste vejr.

Keep moving…