Tag-arkiv: Ultra trail

Det med at have et mål…

Det med at have et mål med det man gør er vel i virkeligheden det der driver værket. Det er vel også den devise jeg “løber” efter.

Jeg træner rigtig meget, nogle synes måske ikke det er alverden og andre synes det er det rene vanvid, men det hele skal vel blot ses ud fra ens egen perspektiv og hvad der giver mening for én selv.

Der er vel ikke et præcis korrekt svar, altså så længe man ikke går på kompromis med sit liv og lemmer.

For mig giver det den bedste mening at løbe ca. 70 km i gennemsnit pr. uge fordelt på 5 træningspas, sådan har det nu engang været de sidste godt 1½ år efter jeg trådte mine spæde skridt ind på ultra trail scenen.

Rekorder er ikke det jeg gør det i, er både for gammel og “tung” til rekorder, min filosofi er at det skal være en god og til tider udfordrende oplevelse. Og for alt i verden: det er jo bare for sjov!

Jeg er dybt fascineret af hvor “taknemlig” kroppen er og hvilken forunderlig motor vi er udstyret med. Næsten ligegyldig hvad man byder den arbejder den bare videre. Nå ja ind imellem klager den og skriger på opmærksomhed, men den arbejder bare videre og behandler man den med respekt kan man udrette den ene forunderlige ting efter den anden.

Men husk at behandle dem med respekt og lyt til den ellers bryder den ned.

Da jeg rundede de 3000 kilometer for første gang på ét årsværk nogensinde i løbeskoene her i december 2016, havde jeg det lidt ligesom med en gammel bil. Gad vist hvad der sker når triptælleren runder 300.000 km…. Men ak hverken skader, snublen eller en stor målportal med et kæmpe heppekor…. motoren fortsatte ufortrødent mod kilometer 3001.

Nu ser jeg bare frem til årets sidste løb som traditionen tro bliver Social marathon for 4. år i træk sammen med fruen. Et fantastisk vel arrangeret velgørenhedsløb på Amager til fordel for børne- og ungeprogrammet på Rigshospitalet. Her skal du læse om sidste år da vi bl.a. løb sammen med Per Larsen, den rare forhenværende chefpolitiinspektør og formand for børnerådet. Og lur mig om Warny Saurbrey ikke igen er holdkaptajn på hold 5 med kniv skarp præcision på tiden.

Jeg ved ikke hvad du vil i 2017, men min motor skal have mange flere oplevelser både til nye ultra løb, som i 2017 bl.a. vil bestå af Ultracup’en, men den skal bestemt også have det sjovt til de mange træningspas der går forud, ellers kan man jo lige så godt lade være.

Jeg er i en konstant stræben på at blive den bedste løber jeg kan uden af give alt for meget slip på mine “syndere” som jeg holder så meget af.

God jul & godt nytår

Keep moving…

Tusinde tak for tæv Dollerup Trailløb

Så blev det tid for den 5. ultra trail. Valget faldt på et sprit nyt trail løb – Dollerup Trailløb. 60 km i den skønneste natur i og omkring Dollerup bakker og Hald Ege ved Viborg. Og lad os bare holde det ved overskriften ”Tusinde tak for tæv Dollerup Trailløb”. Det var en kæmpe fest, men kan allerede nu afslører jeg græd de sidste få hundrede meter til mål.

Dollerup Trailløb vil til dato stå som den hårdeste prøvelse i min ultra tour. Og ikke kun fordi det var den længste…

Det startede ellers rigtig fint, jeg drog vest på fredag efter arbejde for at overnatte hos søde venner i Egtved lige uden for Vejle. Her blev der så ellers disket op med skøn mad og dessert. Ren carbo-loading.

Road trip – når en trail’er rykker vest på…

Lørdag, 8. oktober 2016, uret ringer 05:30 og jeg glider ud at Mathias seng som jeg har lånt for natten, føler mig ikke nødvendigvis veludhvilet ej eller super træt, nok bare som så mange andre morgener, når man endnu ikke har vænnet sig til det er mørkt uden for. Bjarke og Rikkelee har sørget for alt står klar til mig, havregryn, kaffe – ren luksus. Kaffe skal der til. Mens jeg sidder der ved køkkenbordet med havregryn som skylles ned med rigelig mængder kaffe gennemgår jeg dagens udfordring igen og igen.

Kaffe i rigelige mængder
Kaffe i rigelige mængder

Jeg er mentalt 100% klar og jeg ved efter de første små 2.500 km jeg har løbet i år er kroppen med mig og jeg ved præcis hvad den kan yde. Taktikken er lagt og gennemgår den igen og igen for ikke at lade mig rive med når skuddet er gået.

Forlader et sovende hus i Egtved lidt i 7 og skænker dem en kærlig tanke med tak for husly og forplejning da jeg sætter kursen mod Hald Ege Skole, lige syd for Viborg. Her skal slaget stå om Dollerup bakker.

Jeg ankommer til Hald Ege Skole lidt over 8 og der virker skræmmende stille, forberedelser er i gang med at få rejst start- og mål portal i skolegården, men ellers ligge skolen næsten øde hen.

Star- og mål område på Hald Ege skole
Star- og mål område på Hald Ege skole

Jeg får afhentet mit startnummer og chip i sportshallen får gearet op og får kassen i depot. Det regner… jeg hader når det regner inden start, når vi er i gang er det lige meget, men ikke inden start.. der bliver hurtig rejst en pavillon så vi kan komme i tørvejr og vi stimer sammen og hyggesnakker, faktisk så meget at løbsledelsen ender med at måtte opgive alt om mikrofon og højtaler for i stedet at komme over til os og give løbsbreifing… 30 stiller vi til start på 60k, 26 mænd og 4 seje kvinder.

Kl. 9 sharp er det gun-start fra skolegården og vi løber ud på første sløjfe. 21 km igennem den skønne natur i Dollerup bakker. Taget i betragtning af feltet ikke er større er vi faktisk relativt samlet. Jovist som perler på en snor, men der er fin samling, selvom alle ved det ikke vil holde hele dagen. Jeg tænker jeg ligger solidt placeret midt i feltet. Løber måske endda en anelse over det planlagte pace, men får det justeret henover de første 10-12 km. Pulsen er god – alt er faktisk som de siger Lego movie; ”Alt er er super duper

Vi rammer den formøse ”græsbakke” omkring 15 km. Her kommer der pludselig samling på feltet. Der er kludder i de ellers så super fine markeringer, men der mangler noget. Vi fandt aldrig øllet på toppen, men vi kom med fælles hjælp tilbage på ”sporet”.

Græsbakken når det går op
Græsbakken når det går op…

På nedløbet fra græsbakken sker det der absolut ikke må ske. Jeg får et smæld i venstre læg. Smerten jager gennem hele kroppen. Forsøger holde pace og hægte på de andre i håb om jeg kan løbe det væk, men må opgive og geare ned og ”rulle” til depotet på slow, mens der arbejdes mentalt på højtrykt med en ny plan for dagen.

2 timer og 13 minutter går der og jeg ruller ind i depotet og får en pause. Musklen er blevet bedre og er til at arbejde med, men helt godt er det ikke. Adrenalinen pumper og jeg nægter at give op, om ikke andet så bare marathon med. Ud af klappen igen efter have fået tanket væske og ikke mindst fruens skønne #losirøvenenergipandekagermedbananoghavregryn.

Jeg blev løbet ud af skolegården og vist vej af det der senere skulle vise sig at være den tilstedeværende læge, super fin fyr (tænker han har fået en del km i stængerne den dag også)

Så vi i gang, runde 2, 21-42 km. Turen går langs bredden af Hald Sø. Hvor er der er bare skønt og fik da også nydt min pandekage der i fulde drag ved søbredden. Jeg nyder turen selvom jeg døjer gevaldigt med læggen. Efter turen langs søbredden går det mod ”hestene”.

Brunch på søbredden af Hald Ege sø
Brunch på søbredden af Hald Ege sø

Ved Dollerup Bæk går turen ind på en hestemark og en gyselig bakke, den blev vist kaldt ”Dronningebakken”. Efter løbet sad løbsledelsen og talte om én der have taget den to gange… ”ja tak” det var så mig kunne jeg indrømme fra hjørnet…

Efter rundstrækningen hos hestene og dronningebakken ved Dollerup Bæk, krydser man bækken via nogle træbjælker der ligger i vand. Her glider jeg selvfølgelig og slår hovedet i bjælken og ligger ellers der og laver ”Billen”. Kommer på benene og ud i det fri til den store rødstensgård. Kan ikke se markering, men øjner én ovre til højre. Jeg løber højre og efter noget tid tænker jeg, ”Det er her galt vi skal ikke ind til hestene igen”. Vender om og løber retur for at finde ud af hvad der gik galt.

På vejen retur møder jeg så et par gutter der overbeviser mig om den er god nok. Det skulle jo så vise sig, jeg var foran dem og de selvfølgelig ikke havde været der før, men jeg fik da lige den møgbakke igen. Ja hestene var søde, men det var bakken bestemt ikke. Det ekstra loop gav mig virkelig noget at arbejde med psykisk.

Da jeg kom tilbage til ”Bille-stedet” ved bjælken gik jeg så ved siden af bjælkerne i vandet for ikke at styrte igen. Succes! Jeg kom igennem uden styrt og fandt den udtværede melpil der drejede venstre, som jeg så overså første gang.

Herfra går det så retur mod Hald Ege skole i skøn natur, men jeg er super presset på psyken og døjer med smerter fra læggen. Jeg er så meget bagud på tid at jeg også begynder at få følgeskab fra de andre ruter jo tættere vi kommer på mål. Det giver det ”bust” der skal til og får gang i motoren igen, for opgive det gør jeg ikke!

Fantastisk single trail spor i rigelige mængder
Fantastisk single trail spor i rigelige mængder

Træt og godt brugt kommer jeg i depot for anden gang efter 05:49:39. Det er her man afgør hvad man er støbt af. Jeg nægter at stoppe her. Festen er jo lige så godt i gang og det her er noget jeg har arbejdet for længe. Nu skal det være. Efter en kort pause med opfyldning fik jeg skiftet trøje. En af dagens største højdepunkter og igen blev jeg fulgt ud på ruten en den ”løbende hare” lægen.

3. sløjfe og de sidste 18 km forgår i det det skønneste MTB spor og skov i Langskov, Viborg Krat og Plantage. Hold nu op det var lækkert. Havde jeg ikke været så træt var jeg nok også udbrudt i sang på ruten… På den sidste etape blev der tydet til en del moralsk opbakning hjemme fra fruen. Jeg havde virkelig brug for et skulderklap og det får jeg altid her (altså når det er fortjent… ;))

Uret viser 07:50:03 da jeg ruder de magiske 60 km, men når ja du synes jo åbenbart ikke det er nok Peter, så vi snupper lige lidt mere dit kvaj!

77061a0a-d057-4db9-91ce-947dc3425da4

Jeg får sendt meldingen hjem om jeg nu har krydset de 60k og der kun er bonus kilometerne tilbage. Som standard kom det promte hjemmefra  ”Run Forrest Run” og når man kender hende, altså fru Nymark, ved man hvad hun mener. Trods der var massivt overtræk på alle konti får jeg skubbet gang i motoren, tilsidesat smerterne og løbet kører igen, næppe kønt, men løb.

Jeg får tilmed hentet to andre (sjovt nok de to gutter der lokkede mig med en ekstra tur hos ind til hestene…) og det giver det sidste der skal til. De sidste 4-500 meter mod mål går det op for mig at jeg render tuder. Jeg er SÅ glad. Det her har været den ”længste” dag på kontoret – ever, men en fantastisk dag alligevel trods alle problemerne.

ff5b7e6c-3cfd-44eb-9365-9ad6ac34e7f8

Jeg ruller i målgang i tiden 08:38:54 efter 65,78 kilometer.

fbb93650-ccb5-4e2e-b15a-a3c1d021f06c

I målgang er der næsten mennesketomt, men to kvinder der er kommet i mål efter marathon giver mig spontant kammer med stort tillykke og der er også krammer fra løbsledelsen.

Efter løbet er der Chili Con Carne og Kartoffelsuppe i Sportshallen. Det var kæmpe stort efter så lang en dag på kontoret, hvor al energi er opbrugt og lidt til. Fik til med bad i hallen inden jeg trillede ud i bilen og fik et par timers søvn før jeg kørte hjem til flade Amager.

Dagen bød på et skidt resultat, men en oplevelse rigere. En oplevelse jeg under inden omstændigheder ville være foruden. Den har lært mig meget om mig selv og ikke mindst hvad jeg er i stand til som jeg ikke vidste. Så trods lidt problemer med læggen efterfølgende er jeg kommet stærkere ud på den anden side.

Så som jeg har sagt til at starte med… Tusinde tak for tæv Dollerup Trailløb. Uden jer, ikke et stærkere jeg!

Jeg kommer nok desværre ikke tilbage næste år, da mine planerne for min ultra tour bærer mig andre steder hen. Men opstår muligheden siger jeg ikke nej tak. I har skruet et super fantastisk løb sammen og jeg kan kun på det varmeste anbefale det. Beundre virkelig jeres iver og flid i ligger i det

Dollerup Trailløb er et ener af et løb der tilbyder hele 4 distancer (10k, 21k, 42k & 60K). Stop fyldt med masser skønne højdemeter, single trail, MTB spor og den smukkeste natur. Og er man til det er der tilmed ITRA point at hente med hjem.

Keep moving…

 

Endure Dynafit Trail 50k – løbeberetning

Klokken er 5 og uret ringer, det er lørdag den 6. august 2016. Det kan kun betyde én ting: Vejrhøj – kick ass time! Endure Dynafit Trail here we go…

Det er tid for seriøs revanche fra sidste års premiere på Ndure. Der er kommet ny løbsledelse til og derfor det ændrede løbsnavn og bagved står North Cost Ultra. De har også indført en 25k distance for at tiltrække lidt flere “kunder” til løbet.

Nu det ikke fordi vi her har taler om en profit forretning. Endure Dynafit Trail er stadigværk og vil nok forblive et niche løb. Løbet er nemlig begrænset til 50 løbere på 100 og  50 km og så nu max 100 løbere på 25 kilometer, men al overskud fra løbet går stadig til Tuba.

Jeg er SÅ klar! Udstyrskassen blev pakket i går og man kan godt se det ikke er første gang jeg drager til ultraløb. Til premieren sidste år havde jeg så meget med af tøj, energi og andet skrammel at der nærmest skulle en sækkevogn til for at transportere kassen fra bilen og til pitten. Nu her på mit 4. ultraløb er det begrænset til et sæt skiftetøj og sko, et sæt tøj til efter race, lidt energi-gels (og som noget nyt en bolle med Nutella), en håndfuld lakridser, et håndklæde og min poncholiner hvis jeg begynder at fryse efter løbet.

Klokken er 7 og det er afgang hjemmefra. Fruen og ungerne skal have en hyggedag hos mormor og morfar mens jeg tager på ”arbejde”. Efter de er sat af i Hvidovre drager jeg videre mod Odsherred, nærmere bestemt p-pladsen ved Ordrup strand. Jeg tikker ind lidt i 9. Perfekt timing. Får afhentet mit nummer, sjovt nok nr. 90 og får sagt højt; ”det jo gamle Ole så det jo ok at være ”fejeblad”” vi griner og så har man jo ikke sat barren for højt. Jeg får stille og roligt gjort klar og bragt udstyrskassen i pitten og påfyldt væske i min INOV8 Race Elite vest og tjekker alt udstyr er pakken ordenligt i vesten og den sidder ordenligt.

7AA59510-BA3B-4796-AE34-4ADDCB3158DB

Klokken er 9:30 og vi står klar til afgang på 50K. Jesper Noer sender os afsted og ønsker os god ”mod”-vind :). Ned på stranden og bum der var vinden. Allerede efter 1,5 km på stranden vrider jeg om på foden. Det jager gennem hele kroppen. Jeg er slet ikke varm endnu, men fortsætter og slipper med skrækken. Ruten er lavet lidt om i år så det ikke er så meget frem- og tilbageløb på samme strækninger, til gengæld er der kommet en del mere strand, rullesten og MTB spor…

Efter uheldet på stranden er rystet af mig har jeg en fest. Allerede efter små 4-5 km finder jeg mig selv og tilpasser pace og puls. Pulsen ligger konstant mellem 145-150 bmp og pace omkring 5:45. Alt kører for mig og jeg er på toppen, har dog konstant tanken i baghovedet om der skal være plads til runde 2 så der skal sparres på ressourcerne.

Ordrup Næs indtages i fin stil og jeg tror snart ikke jeg kan løbe nogen som helst steder uden jeg løber på de dovne køer…

13923360_1752875094993635_8143515540632334942_o

Efter næsset fortsættes videre via stranden indtil vi drejer af ca. 8 km ude på ruten og gå ind i Kårup skov. Skønt at ramme lidt single trail og humøret bliver om muligt endnu en tand højere. Jeg får sågar sendt en lille video snas hjem til fruen af sporet.

Efter skoven går turen igen ned til vandet og ud på rullesten. Jeg tænker det da ikke så slemt som de havde gjort det til… Men jeg skulle blive klogere på runde 2…Men lige nu var det bare ”hyggeligt” og igen til tid til lidt video til fruen derhjemme

Vi drejer af stranden igen og nu går det op ad for alvor – det er nu tid til at vise hvad man er støbt af. Det er direkte op i himmelen via en tur op af Sukkenes dal og videre op på Vejrhøj. Jeg indtager højen stor smilende om end med noget højere puls og udråber mig selv som vinder af runde 1 i duellen. På vej ned igen bemærker jeg at jeg formentligt har fået vabler, det niver noget i trædepuderne, jeg slår det hen, men beslutter dog det niver for meget til jeg vil skifte sko i pitten. Det er formodentlig kommet af jeg allerede fik våde sko i starten ude på stranden og så friktion i skoene af op- og nedløb .

13680147_1753219444959200_2379492967006276873_o

Turen retur fra Vejrhøj går igen gennem Kårup skov hvor der et blevet lagt et nyt tvist ind på ruten – et dejligt MTB spor, nøj det var fedt 🙂 og på mit track ses også tydeligt jeg har hygget mig gevaldigt for pace siger markant her…

Jeg er retur i pitten efter 2 timer 44 minutter, jeg har kun et kort ophold hvor jeg får smidt en bolle med Nutella i vesten. Jeg springer opfyldning af væske over, for vurdere jeg har ligeligt til at nå vandposten ude i Kårup skov efter 8-9 km. Ud af klappen og ned på stranden igen og ved gud om jeg ikke vrider om igen nogenlunde samme sted, heldvis igen uden mén.

13919989_1753154411632370_2211092721124369854_o

Det er begyndt at nive rigtig godt i fødderne og bruger en del tid uden på næsset på at synge med på musikken i ørene for tvinge tankerne på noget andet end fødder der gør ondt. Det lange ”nye” strandstykke efter Ordrup Næs føles som uendeligt langt og jeg tager et godt hvil da jeg rammer vandposten i Kårup skov. Jeg får sendt status hjem for sidste gang og kravler derefter “ind i mig selv”.

13914073_1752876041660207_602205517474494257_o

Turen går nu igen ned mod stranden og det ”nye” stykke med rullesten. Av for ind i h… det var ikke rart. Fødderne skreg og jeg blev bare mere og mere gal indvendig. Godt det samme for straks herefter stod den jo igen på opturen via Sukkenes dal og på til toppen af Vejrhøj. Jeg indtog den, i knap så fin stil som runde et, men mener nu alligevel jeg vandt trods lidt krampeproblemer som jeg løste med at sætte pace ned.

WP_20160806_11_52_55_Pro

Herfra var der så bare turen retur via skoven med det skønne MTB spor, Det var bare ikke så kønt på anden runde. Da jeg ligger ude omkring de 45 km bliver jeg rigtig træt. Tror simpelthen alt i kroppen var brugt op på Vejrhøj og de sidste par km via sommerhuskvarteret til p-pladsen ved Ordrup strand husker jeg knap så tydeligt, men da jeg drejer ind på p-pladsen rammes jeg af lykkerus… Det der sker når man bliver klappet i mål er helt uvurderligt. Tusinde tak! I målgang står begge løbsdirektører Jesper Noer og Jacob Juul Hastrup fra North Coast Ultra og giver high five.

I FUC**** DID IT – jeg fik min revanche og jeg vandt. Ikke nok med jeg vandt en personlig sejr over Vejrhøj, jeg knækkede også de 6 timer på et 50K ultra trail løb. Jeg kom i mål som nr. 19 i tiden 05:57:32.

Jeg elsker simpelthen det her race. Jeg forstår godt hvorfor de siger det er et af Danmarks hårdeste trailløb. Om jeg kommer igen næste år er endnu usikkert, da jeg har andre ideer til hvordan min ultra trail tour skal udvikle sig, men hvis muligheden melder sig siger jeg bestemt ikke nej. Endure Dynafit Trail er et must for en løber det vil prøve grænser inden for ultra trail.

Keep moving…